98
S. P. Christensen. — Thomas Christensen.
Han er en Mand — noget gammeldags, tung og stædig —, men en Mand, og for en Mand bør man i vore Tider nære Respekt.
Ved Valget den 24de Maj 1881 havde de „Moderate” opstillet den tidligere Folkethingsmand Lærer Jensen i Dyngby imod ham, men Christensen hævdede uden Vanskelighed Pladsen.
Thomas Christensen.
Gaardejer i Kjøbenhavn. Født 9. Marts 1838.
For endel Aar tilbage blev der udgivet nogle saakaldte „Rigsdagsruner”, hvori de daværende Folkethingsmænd hver fik et lille Vers, der paa en morsom, ofte bidende Maade betonede en Ejendommelighed ved den Paagjældende. Disse Runer gjorde Lykke og opnaaede et Par Oplag, og der var ogsaa ganske træffende og vittige Bemærkninger i dem, men Versifikationen var lidt ubehjælpsom og maniereret, og Runerne naaede langtfra den berømte jydske Stændervise, hvis lette Vers og friske, livlige, undertiden lidt saftige Vendinger i saa høj Grad tiltalte den jydske Befolkning.
I disse Rigsdagsruner hedder det om Thomas Christensen:
„T. Christensen synes umaadelig dannet
i — Lintøj og Buxer, om ikke andet.”
Det er unægtelig en meget kort Karakteristik, men den er i al sin Korthed ret træffende. Den giver vistnok i faa Ord Billedet af denne Rigsdagsmand.
Thomas Christensen er en forfinet Bonde, dog mere i Klæder end Manerer. Vor Bondestand lægger ellers en mærkelig Konservatisme for Dagen i Klædedragt; Vadmelskofterne holde sig, trods Tidens Omskiftelse, meget sejgt og ere endnu ikke helt afskaffede, men selv, hvor et mere moderne Stof har afløst Vadmelen er dog den hjemmegjorte Façon trolig bevaret. Snittet er endnu mere Sypigens end Landsbyskrædderens.
Lidt Lintøj i Brystet er vel efterhaanden admitteret, men Flipper og hvide Manchetter anses endnu for ufolkelige Prydelser.
