Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/123

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

113

Lars Dinesen.

Det er jo tilstrækkelig bekjendt, at Bondestanden har leveret Lægprædikanter, der have bragt forbavsende Liv og Vækkelse i vide Kredse.

Men navnlig maatte den egentlige Politik, da Adgangen til den blev aaben for Alle, drage de begavede Bønder til sig, og det har den ogsaa gjort. Allerede i Stændertiden sad der dygtige Bønder i begge Forsamlinger, og endnu den Dag idag mindes man i Jylland med en vis Beundring den indflydelsesrige og forholdsvis betydelige Rolle, Bonden Ole Kirk spillede i Viborg Stænderforsamling.

Vor unge Frihed har allerede bragt en Række begavede og dygtige Bønder frem; mange ere døde, andre have trukket sig tilbage fra den politiske Gjerning, men endnu sidder der paa Danmarks Rigsdag Bønder, som, ganske bortset fra deres politiske Standpunkt og den Nytte eller Skade, de gjøre, med Hensyn til naturlig Begavelse og parlamentariske Evner gjøre Standen megen Ære, ja enkelte af dem kaste ligefrem Glans over den. Bønder med en saa god Forstand som Folkethingsmændene Aaberg, H. P. Andersen, N. Andersen, J. Busk, L. Dinesen, Villads Holm, Søren Kjær og Tange, samt Landsthingsmændene Clausager, Lars Eriksen, Cl. Johannsen, P. Pedersen, S. Pedersen, Raben, Chr. Rasmussen, N. Rasmussen og Termansen, foruden maaske flere andre, ere ærefulde Repræsentanter for den saakaldte tredje Stand.

Men det Held, mangen Bonde havde paa den politiske Bane, og den Art Lykke, han gjorde, virkede bestikkende og gjorde Skade. Deraf kom Troen paa, at naar man kun sendte dygtige Bønder til Thinge, saa var alt godt, deraf kom den overhaandtagende Mani for at faa Bønder frem paa Valgdagene, en Mani, der ogsaa har grebet mange Højrekredse.

Nu sidder der i Danmarks Folkething mere end 40 Bønder, foruden de ikke faa Medlemmer, hvis nære Afstamning fra Bonden endnu er skarpt fremtrædende baade i Aandsretning og Tankesæt. Altsaa er i al Fald mere end 2/5 af Folkethingets Medlemmer Bønder, og det tør man vistnok aldeles uden Partihensyn kalde for meget. Thi det at fylde en Plads i et Udvalg eller at levere et godt Bidrag til Diskussionen er ikke nok