135
Hall.
samledes om den Syges Leje for at gjøre deres til at bevare et for Danmark kostbart Liv. Da de mere beroligende Efterretninger indløb, sank man vel atter hen i den gamle Døs, men man fandt det dog ganske naturligt, at „det forenede Dampskibsselskab” med sædvanlig Betænksomhed og Liberalitet sendte et særligt Dampskib efter en saadan Mand, og den Sympati, han mødte, den Glæde, der allevegne føltes, da Hall atter satte Foden paa sit Fødelands Jord var ærlig ment og et sandt Udtryk for en raadende Følelse.
Skjøndt han endnu var yderst svag og fuldstændig ude af Stand til at udfylde sin politiske Stilling, vilde man dog i Højre ikke høre Tale om, at han maatte trække sig tilbage. Han skulde vedblive at staa som Formand for Folkethingets Højre; hans kloge og besindige Aand skulde vedblive at svære over de politiske Vande. Den almenagtede Chr. Rimestad skulde udføre de løbende Formandsforretninger, men alt skulde gaa i Halls Navn og i hans Aand. Nu, da han lykkeligvis igjen er saa restitueret, at han har kunnet overtage sin Embedsgjerning, maa det være en sjælden Trøst og Glæde for ham at kaste Blikket tilbage paa hine Trængselsdage og der hente Forvisningen om, hvor ualmindelig afholdt og anset han er i det danske Folk. Netop Hall maa det glæde særlig; ti han trængte mere end de fleste Andre til et sligt Vidnesbyrd, han, hvis Navn man har knyttet til vore store Ulykker, han, hvis Politik er bleven saa skaanselsløst, saa uretfærdig bedømt, han, der saa ofte har set sit Navn mishandlet og besudlet i Fortvivlelsens første Dage. Nu stod han pludselig som Gjenstand for almindelig Sympati, for sit Folks mest velvillige Følelser. I Virkeligheden har dette stadig været saa; udover de haarde og hensynsløse Domme over Halls Politik, har hans Person altid hævet sig med udelt Agtelse og Sympati. Selv dem, der dømte haardest om den nationalliberale Politik, som Hall jo en Tid var umiskjendelig Fører for, de holdt af Hall personlig, agtede og ærede ham.
Hall har endnu den Dag idag mange politiske Modstandere, men af disse er der sikkert kun faa, der ikke anerkjende hans sjældne Evner og slet Ingen, der ikke tror paa hans gode og redelige Vilje. Han kan have fejlet nok saameget, saa tvivler
