Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/146

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

136

Hall.

dog Ingen om, at han med en redelig Vilje søgte at gjøre det saa godt som muligt for sit Land og uegennyttig ofrede det sine bedste Kræfter. Derfor ramte den politiske Modstander vistnok en almindelig Stemning, der en Gang i Folkethinget lidt patetisk udtalte, at han vilde være med til at sætte en Mindesten paa Halls Grav med følgende Indskrift:

„Han fejled' af Mangel paa bedre Vid,
Men blev en Riddersmand al sin Tid!”

Hall er udgaaet fra jævne Borgerfolk. Hans Fader var en velstaaende Bødker paa Christianshavn og her fødtes den 25de Februar 1812 Carl Christian Hall. Kun 17 Aar gammel var han en dygtig Student, og han var ikke mere end 21 Aar, da han tog juridisk Embedseksamen med bedste Karakter baade til den teoretiske og praktiske Prøve. Aaret efter foretog den unge Kandidat en Udenlandsrejse, og ligesom han havde naat Myndighedsalderen blev han udnævnt til Auditør. Tre Aar efter tog han den juridiske Licentiatgrad, og i 1847 udnævntes hav til ekstraordinær Docent i Romerretten ved Universitetet. Han havde da alt i flere Aar været en meget benyttet og meget anseet Manuduktør til juridisk Embedseksamen og Alt tydede paa, at den juridiske Videnskab i den flittige og begavede unge Mand havde faaet en værdifuld Dyrker, der ad denne Vej vilde gjøre sit Land Ære. Det blev dog ikke saa. De lovende Evner fik tidlig en anden Anvendelse. Vel blev han i 1851 Professor ved Universitetet, men da han alt samme Aar udnævntes til Generalauditør for Landetaten, droges han bort fra den videnskabelige Forsknings Vej, og som Minde om den staar nu kun tilbage en Bearbejdelse af Romerretten, der forøvrigt skal være et særdeles dygtigt Arbejde. Heller ikke ad den jævne Embedsvej skulde han vinde sit Navn. Politikken, den store Politik blev den Piedestal, paa hvilken den smukke Skikkelse skulde kjendes og vurderes af Folket. Den opgaaende Frihedssol herhjemme kastede sine mildeste Straaler paa den unge Mand og indviede ham til en stor og ansvarsfuld Gjerning.

Under de levende Bevægelser, der gik forud for Friheden, hørtes Halls Navn ikke nævnet. Medens Navne som Schouw, Hvidt, Clausen, Lehmann, Monrad, Ploug, Hage,