Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/159

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

149

Holch.

Som Kandidat kastede han sig over Sagførervirksomheden og har nu i flere Aar drevet en betydelig Sagførerforretning i Helsinge.

Det har vistnok ikke ligget for Holchs Tanke at kaste sig over Politikken, snarere have Omstændighederne drevet ham ind paa den Vej. I Frederiksværkkredsen har der altid gjæret stærke Højresympatier, og da det gjaldt om at faa en paalidelig Højremand frem, fandt man en saadan i Holch, og Opmærksomheden blev vist nærmest henvendt paa ham, fordi han i vide Kredse havde vidst at gjøre sig personlig meget afholdt og agtet. Da Kaldelsen lød til ham, veg han ikke tilbage, men kastede sig med Iver over det potitiske Studium og ind i Kampen.

Da han var faldet for Ole Larsen, kastede han sig med fordoblet Styrke over Politikken, og i de politiske Omgange, i hvilke han tog Del, viste han snart, at han havde skaffet sig saa god Indsigt i de politiske Spørgsmaal, at han nu var Mand for at tage en alvorlig Dyst op. Under Valgkampen, der gik forud for Valget den 3die Januar, viste han sig allevegne sin Modstander langt overlegen og dette i Forbindelse med en ypperlig Organisation af Højrepartiet i Kredsen forskaffede ham den smukke Sejr.

I Folkethinget sidder Holch ved den yderste Bordrække med Ryggen til Tilhørerne, men ofte ser man ham spadsere frem og tilbage, gjerne i Samtale med en eller anden Højremand. Det fejler ogsaa sjælden, at der fra Tilhørerne lyder Spørgsmaal om, hvem den nette Mand er med det behagelige og ret intelligente Ansigt.

Holch taler sjælden, men han har vist, at han kan tale og tale godt. Han synes at have let ved at tale, og han har et behageligt Foredrag. Hans Tale maa i Reglen karakteriseres som god, den er velordnet i smukke Perioder, og Udviklingen er behørig klar og logisk. Men den lider ofte af en uforholdsmæssig Bredde, der gjør, at han trætter, og man sporer ogsaa vel meget et vist advokatmæssigt Præg over Foredraget. Sagføreren stikker igjennem. Nægtes kan det vist heller ikke, at Holch for en Del savner en vis politisk Takt. Det kan hænde, at han, revet med af Overbevisning og Varme, kan komme til at sige Ting, der vel aldrig i almindelig Forstand ere stødende, men