Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/161

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

151

Harald Holm.

Imidlertid havde Partiet selv en levende Følelse af, at det i høj Grad trængte til virkelig intelligent Kraft, og de Nederlag, der Gang efter Gang beredtes det i de store politiske Debatter, lod Ønsket om en akademisk Tilgang træde stærkere og stærkere frem. Hidtil havde Partiet kun søgt Tilgang blandt Bønder og Skolelærere, og ihvorvel denne Grundstamme bibeholdtes, kastedes dog lystne Blikke efter Mænd med akademisk Dannelse. Man var følgelig henrykt, da efterhaanden Grev Holstein-Ledreborg, Professor Frederiksen og Overretsprokurator Steenstrup løb over; men man var ogsaa bestemt paa i ledige Valgkredse at faa Venstremænd med Universitetsdannelse frem.

Man skaffede sig da en, som man troede, foreløbig tilstrækkelig stærk Afstivelse ved saadanne Mænd som Etatsraad Juel, Cand. jur. Hørup, Overretsprokuratorerne Leth og Lassen, Cand. theol. Harald Holm og nu i den allerseneste Tid Dr. phil. E. Brandes; men Venstre vil vistnok selv erkjende, at denne Tilgang ikke i nogen væsentlig Grad har bødet paa den tilstedeværende Mangel; thi med Undtagelse af Hørup have ingen af disse Mænd tilført Partiet nogen virkelig Kraft.

Hr. Harald Holm synes i ethvert Fald ikke at skulle blive nogen Gevinst. Han er en ung Mand — født 1848 — og har ikke i nogen Retning havt Lejlighed til at gjøre sig særlig bemærket. Om hans Studietid er ikke Andet bekjendt, end at han var en flittig og ordentlig Student, hvis mest fremtrædende Ejendommelighed var en Jagen efter særlige Standpunkter, forskjellige fra dem, hans Jævnaldrende og Kammerater som Regel indtog. Dette havde tilfølge, at Kammeraterne trak sig noget tilbage fra ham og heraf fulgte atter, at han blev noget sær og indesluttet.

Han tog theologisk Embedseksamen med bedste Karakter og blev saa — Politiker. Hertil havde han ingen anden Forudsætning end den, at han naturligvis ogsaa her stillede sig paa den modsatte Side af Flertallet af de Studerende — han var Venstremand, være sig af Overbevisning eller for at synes selvstændig. Han deklarerede sig som Venstremand af det reneste Vand, og dette, i Forbindelse med Familieskab med en af Venstres betydeligere Mænd, var Adkomst nok til at skaffe ham en