Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/162

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

152

Harald Holm.

Valgkreds. Om politiske Kvalifikationer i egentlig Forstand har der aldrig været Tale, naar Venstre ønskede at sætte en ny Mand ind i Thinget.

Da i Oktober 1876 Odense Amts 7de Valgkreds var bleven ledig derved, at den dygtige og brave Venstremand Hans Madsen havde nedlagt sit Mandat, opstillede altsaa Venstre den hidtil ukjendte og fuldstændig uprøvede nybagte theologiske Kandidat, og uagtet den dygtige og prøvede Politiker Niels Andersen var hans Modkandidat, lystredes naturligvis Venstreparolen, og Holm valgtes med 981 Stemmer mod 408.

Nu var Tiden altsaa kommen for ham til at øve og prøve sine Kræfter; men med Undtagelse af et temmelig uheldigt Ordførerskab i en af Venstres Slagsager og nogle mindre Foredrag, har man hidtil ikke mærket Andet til Holm, end et Ja eller et Nej ved Afstemningen. Han spiller aldeles ikke nogen Rolle i Rigsdagen og vil efter alle Julemærker at dømme heller ikke nogensinde komme til det. Han er simpelthen en jævn Menig i Geleddet og udfylder som saadan ganske ordentlig sin Plads. At Holm ikke er naaet videre frem, skyldes vistnok Mangel paa Oplagthed og Anlæg for den politiske Gjerning; ti, skjønt hans Begavelse vistnok ikke naar ud over det almindelige, ere hans Evner dog gode nok til, at de forenede med tilstrækkelig Flid, kunde sikre ham en mere fremtrædende Plads i Venstres Rækker.

Paa Rigsdagen spiller han som sagt en Menigs Rolle, og udenfor den har han kun vakt en tvivlsom Opmærksomhed ved nogle ikke synderlig tiltalende Korrespondancer om danske Forhold til fremmede Blade. Holm er Medredaktør af Høgsbroes Folketidende, men han fører langtfra saa smidig og let en Pen som hans snilde Medredaktør. Derimod har han Lethed ved at tale og kan tale ganske godt.

Han er vist en brav og hæderlig Personlighed og har en ret tiltalende Fremtræden, hvis fornemste Særkjende er Skikkelighed og Beskedenhed. Han er af dem, der meget godt kan undværes, men som der heller ikke er synderlig Fare ved at beholde.

Ligefra 1854 til 1872 var den brave og varmhjærtede Cornelius Petersen Repræsentant for Verningekredsen. Kun