185
Hørup.
at den er det første; ti han kan meget godt forlade den, naar han aldeles saglig og uden Polemik tager Del i en Forhandling.
Hørup ligner i høj Grad J. A. Hansen som Taler, og han skal jo ogsaa have studeret ham. Han drev en Gang sin Efterligning af J. A. Hansen til den realistiske Yderlighed at antage hans langelandske Dialekt, og det lykkedes ham virkelig ret skuffende, men da Hørup bemærkede, at han var kommen det latterlige grumme nær, holdt han klogelig inde i Tide. Der er dog den store Forskjel paa de to Talere, at Hørup kan være meget morsom, det kunde J. A. Hansen ikke; man kjeder sig ikke under Hørups Foredrag. Tilhøreren bliver overrasket, snart ved en højst morsom eller gemytlig Sprogvending og snart ved nogle ikke mindre mærkelige Betragtninger, han gjør gjældende. Han er i den Henseende en sand Vovehals, der tør byde de dristigste Udfordringer baade til Logik og Kjendsgjerninger. Hvad er hans Taler ude i Landet imod Højre og især imod de Nationalliberale — hans bitreste Fjender — andet end Manøvrer med Kjendsgjerninger, saaledes at Sandheden stilles paa Hovedet? Men man kan ikke nægte, at han gjør det godt. Saa svært som mange antage det, er det dog ikke, naar man blot dristig kaster alt — alt overbord. Ved en Lejlighed faldt i et Selskab Talen paa det hørupske Talent, navnlig i Retning af at vende alt paa Hovedet. Talentet vandt almindelig Anerkjendelse, men en af Herrerne vilde ikke rigtig gaa med og erklærede Opgaven for mindre vanskelig, end den saa ud til, ja han tilbød endog i Løbet af nogle Timer at udarbejde en Tale ganske i Hørups Stilart. Man væddede, og Dagen efter leverede den Paagjældende en Tale, der af alle anerkjendtes for godt at kunne være holdt af Hørup, saa slaaende lig var Stilen og hele Formen. Hørup og Høgsbro have paa dette Omraade ikke faa Berøringspunkter. De kunne begge bestikke, men de kunne ogsaa med lidt Paapassenhed og Ulejlighed anholdes og afsløres.
Hørup slaar ikke lige godt an overalt. Danmarks Folkething er en meget vanskelig Forsamling at tale til; ti den er i Reglen meget uopmærksom. Hørup har som oftest temmelig let ved at finde Ørenlyd, og naar hans Foredrag er ætsende, kan han gjøre Regning paa udelt Opmærksomhed; men er han derimod saglig og skikkelig, vender Thinget ogsaa Øret fra ham.
