186
Hørup.
Sit bedste Publikum har han dog blandt Hovedstadens Socialister, Fritænkere og urolige Hoveder. Det viste sig baade ved Møder i Gotersgades Eksercerhus og ved Mødet om Forholdstalsvalgmaadens Anvendelse paa vore Borgerrepræsentantvalg. Derimod har han næppe noget stort Publikum paa Landet; ti her forstaas han ikke, og her har hans Diskussionsmaade ingen Sympati. Han var sidste Sommer til et stort politisk Møde paa Langeland, men Venstrebønderne derovre erklærede under den følgende Valgkampagne, at Hørup slet ikke havde tiltalt dem, medens den langt tungere og ubehændige Berg stod i et straalende Lys for dem. Kun Intelligentsen, kun Højre vurderede Hørup derovre. Og saaledes gaar det vist mange Steder.
Det kan heller ikke nægtes, at Hørups Metode har sin meget store Fare for ham selv. Disse stadige ætsende Midler sløve til Slutningen, og de dristige Betragtninger, han gjør gjældende, taale ikke godt at betages Nyhedens Interesse og havne i et Juristeri, der allerede er fremtrædende hos ham. Den Tid kan let komme, da man bliver kjed af at høre ham, lige saa vist som da ogsaa den store Befolkning med omhyggelig Kritik vil veje hans Udtalelser og Beskyldninger. Ser han sig ikke for, kan han meget let forskjærtse sin Betydning og sin Indflydelse. I Øjeblikket har han begge Dele i højere Grad, end man tror. Der er næppe Tvivl om, at Hørup i Virkeligheden er den styrende i den radikale Gruppe. Folk tror, at Berg er det, og det tror denne selv, ligesom han ogsaa lægger Navn til, men det er netop Hørups Kunst at dreje Maskineriet saa snildt, at Berg tror, det er ham, der styrer, medens han i Virkeligheden styres. Baade Alliancen med Socialisterne og med Fritænkerne er Bergs egentlige Natur imod, men han føres over i denne Alliance paa en saadan Maade, at han selv tror at gjøre det frivillig. Og efterhaanden som det „evropæiske” tager Sving og Fart her hjemme — og det vil det gjøre — vil han ubemærket drives med saa langt, at Broen bag ved kastes af — hvis han da ikke vaagner, inden det er for sent, og kaster Grimen af sig.
Vi ere kun ved Begyndelsen, Hørup, Brandes og slige Folk ere Mænd for at føre videre. Hørup er færdig, Ideerne har han, det er kun den belejlige Tid, han venter paa. Den
