Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/198

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

188

Jagd.

Anbefaling, hvilket aabnede ham en Adgang til betydelige Mænd i England, som ellers er lukket for Fremmede. Saa kom Tiden for Telegrafanlægene herhjemme, og nu kunde Jagds praktiske Evner finde Anvendelse. Han var med til at grunde og anlægge en stor Del af vore første Telegrafledninger og skal have skilt sig med megen Dygtighed fra dette Hverv.

Omtrent samtidig var imidlertid Krigen 1848 udbrudt, og med den kom Jagd i sit rette Element. Hans varme Fædrelandskjærlighed, hans ubetvingelige Frejdighed, hans Tro paa egne Evner, hans Snarraadighed og praktiske Sans afgav Stof til en fortræffelig Soldat, og det blev Jagd ogsaa. Men den menige Mands Gjerning i Geleddet, ja selv en underordnet Officers Virksomhed indenfor den regulære Armees Rammer tilfredsstillede ikke hans ubundne Natur; han maatte selv have Noget at styre, selv kunne gribe ind i Begivenhederne. Hans Plan var at danne et Frikorps, der vel skulde operere i Forbindelse med og efter Anvisning af den regulære Armee, men dog have en selvstændig Organisation og en særlig Opgave. Han fik et saadant Frikorps dannet af vilde, forvovne Knægte, som kun en Fører med Jagds Mod, ubøjelige Energi og — fysiske Styrke var i Stand til at indgyde Respekt og noget af, hvad der hedder Disciplin.

Med dette Korps rykkede han i Felten og dannede Herrens yderste Forpostkjæde, nærmest paa Livet af Fjenden. Jagds „wilde verwegne Jagt” gjorde fortræffelig Nytte og lagde ved mere end en Lejlighed i en sjælden Grad Mod og Dødsforagt for Dagen. Den geniale Læssøe satte megen Pris paa Korpset og dets kække Fører og var meget tilbøjelig til at bruge det, netop med dets ejendommelige Organisation; men andre Ledere i Hæren saa mindre velvillig paa dette ganske vist meget irregulære Korps og vilde have det indordnet under Hærens stramme Mondur. Mangen smuk Bedrift er udført af denne Afdeling.

Rundtom i Landet spredtes Beretninger om Korpsets eventyrlige Gjerninger, og Jagds Navn nævnedes med Hæder fra Manges Læber. Der var Noget af en Garibaldi i Jagd. Hans dristige Korps savner endnu sin Historieskriver; men havde vi herhjemme en Runeberg, vilde denne utvivlsomt her have