Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/204

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

194

Chr. Jensen.

nogle Aar siden ødelagde han sig saa fuldstændigt paa et større Valgmøde ved en højst uklog, usympatetisk og taktløs Optræden, at Jagd, der var nærværende, knuste ham og vendte Stemningen saaledes imod ham, at Bønderne til Slutning slet ikke vilde høre ham, og hans Kampfæller fik nok at gjøre med at udslette Indtrykket af hans Optræden.

Chr. Jensen stillede sig første Gang den 14de Juni 1861 imod nuværende Landsthingsmand, Kammerraad Lybye, men tabte Slaget, ihvorvel han naaede tæt op imod Sejrherren. Ved næste Omgang i 1864 tog han Revanche og slog Lybye med 15 Stemmers Overvægt. Han holdt sig derefter uden synderlig Modstand ved 3 følgende Valg, men i 1872 lykkedes det Lybye atter at tilbageerobre Kredsen, og han holdt den ogsaa ved Valget i Aaret 1873, endog med stor Overvægt. Saa kom Valget den 25de April 1876, og nu bukkede Lybye atter under, og ved Valget den 3. Januar 1879 blev Jensen atter Sejrherre; men en i Kredsen helt ukjendt Modkandidat, Redaktør J. J. Christensen, rykkede dog saa betænkelig ind paa Livet af ham, at hans Stilling i Kredsen paa ingen Maade kan betragtes som sikker, skjøndt han rigtignok ved de to sidste Valg med stigende Stemmetal slog Proprietær Brinck-Seidelin. Det er vistnok i rigtig Erkjendelse heraf, at Venstremændene fornylig opstillede ham til Landsthingsmand, skjøndt hans Valg da var uigjennemførligt. Meningen er sagtens den, at Jensen ved næste ordinære Landsthingsvalg skal have den Plads, Venstre kan besætte. Man maa jo i Tide være betænkt paa at sørge for sine Trofaste. Ja, „trofast”, kan Chr. Jensen nu egentlig kaldes det? Vel blev han et ivrigt Medlem af „det forenede Venstre”, og vel hører han endnu Venstre til, men at Partiet ikke altid har regnet ham mellem de Trofaste, fremgaar tydeligt nok af følgende just ikke smigrende Skildring, en Venstremand i 1869 gav af Chr. Jensen:

„Chr. Jensen (Gaardejer, valgt i Skive) er høj og klejnt bygget; har et graasprængt Haar og Kindskjæg, et langagtigt Ansigt og Øjne, der vel kunne være venlige, men som tillige fortælle, at Ordet ikke stedse er Udtrykket for Tanken, og at deres Ejer ikke er den Mand, til hvem man tør have fuld Fortrøstning. Jensen er ikke noget frem-