Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/211

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

201

Ingerslev.

uafhængige Stilling, hans Arbejdsdygtighed og Arbejdslyst gjorde ham til et efterspurgt Medlem af kommunale Raad, af Foreninger, Aktieselskaber, Pengeinstituter o. s. v. Godsejeren fra Marselisborg har allerede forlængst vundet sig et smukt Navn som et fremtrædende og dygtigt Amtsraads- og Sogneraadsmedlem, han har været en ledende Mand i Landboforeningen og i Brandforsikringsforeningen for Landejendomme, han har været Medlem af Jernbanekomiteer, i Bestyrelsen for Dampskibsselskaber, Direktør for Sparekasser, Repræsentant i Banker og endnu meget mere. De allerfleste Hverv have været brødløse, men med lige Iver, Omsigt og Dygtighed har han taget sig af dem. Ved Siden deraf drev han en stor Land- og Skovbedrift; han gjorde Marselisborg til en Mønstergaard og erhvervede sig med Rette Navn af en fremragende Landmand. Naar hertil kommer, at man samtidig med at skatte hans Flid og Evner ydede ham en udelt Agtelse og Sympati, saa vil man kunne forstaa, at Ingerslevs Navn ovre i Jylland har en god Klang, og at det kun beroede paa ham selv, om han ogsaa vilde repræsentere en af Provindsens Kredse paa Rigsdagen.

Ingerslevs Fader, den afholdte og ansete Godsejer, Justitsraad C. Ingerslev, tog ogsaa Del i det politiske Liv, baade som Stænderdeputeret, som Folkethingsmand og som Landsthingsmand, men Sønnen syntes i lang Tid utilbøjelig til at træde i Faderens politiske Fodspor, thi uagtet der lød Kaldelser til ham, vægrede han sig længe ved at stille sig til Rigsdagen.

Efterhaanden som Skolelærer L. Bjørnbak i Viby fik Magt og Indflydelse i Aarhus Amt, vendte de mere besindige Blikket henimod den ansete og agtede Ingerslev, ligesom om man fra ham ventede en Dæmning mod den stigende Agitation. Men Ingerslev forholdt sig rolig og lod Bevægelsen gaa sin Gang.

Men da Opløsningen kom i 1873 og Aarhuskredsens tidligere Repræsentant, Konsul Mørk, paa Grund af forandret Livsstilling ikke længere kunde modtage Valg, vendte alle Kredsens Højremænd Øjet mod Marselisborg, og Alle vare enige om, at Højres Bevarelse af Kredsen vilde for en stor Del bero paa, om Ingerslev vilde stille sig. Da efterkom Ingerslev den til ham stillede Opfordring. Hans Modkandidat var ingen ringere