Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/223

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

213

Søren Jørgensen.

anden Broder, Jesper, var ogsaa en sjælden dygtig og anset Mand, der i mange Aar var Medlem af Amtsraadet. Begge disse Brødre vare ligesom Faderen hædrede med Sølvkorset.

Den nuværende Folkethingsmand er nu Besidder af Fædrenegaarden, hvor han fødtes i 1822. Ligesom Faderen og de fornævnte Brødre røbede ogsaa Søren Jørgensen tidlig Interesse for det offentlige Liv. Han fik efterhaanden forskjellige kommunale Tillidshverv, og han var i flere Aar Medlem af Sogneraadet. Ogsaa det politiske Liv fængslede ham, og han var en ivrig Venstremand, længe før han kom ind paa Thinge. Han var i sin Tid Medstifter af „Vejle Amts Folkeblad” og tog tillige virksom Del i den lokale Venstreagitation. Det var let at forudse, at en Mand, der udgik fra en saa agtet Slægt og selv havde Interesse for det politiske Liv samt nød stor personlig Anseelse, maatte blive et Rigsdagsæmne.

Under den heftige Grundlovskamp i 1866 stillede han sig i Givekredsen — Vejle Amts fjerde — hvor hans Broder Jens tidligere havde været valgt, og uagtet han stillede sig imod den tidligere Rigsdagsmand, som endog havde kastet Broderen, sejrede Søren Jørgensen ved Kaaringen saa fuldstændig, at der ikke blev forlangt skriftlig Afstemning. Siden har han uafbrudt repræsenteret Kredsen, og skjøndt der vel af og til har været rejst nogen Modstand mod ham, har Sejren hver Gang været ham let. Der er næppe Tvivl om, at han i mange Tider maa anses for urokkelig.

Søren Jørgensen kom altsaa ind i Rigsdagen som Venstremand og sluttede sig til det dengang bestaaende „Venstre Centrum”. Da „det forenede Venstre” dannedes i 1870, blev han Medlem deraf og holdt trofast sammen med sine Partifæller. Under den første Splittelse i 1875 stod han paa den moderate Side, og da Partiet for Alvor gik i Stykker, var han atter paa den moderate Fløj. Der er heller ingen Tvivl om, at Jørgensen i Virkeligheden er en meget moderat Mand, der ikke føler sig tiltalt af Yderlighederne, og at han gik med til Venstres Stormløb, var mere paa Grund af en nedarvet disciplinær Følelse end af Sympati. Det ligger i vore ejendommelige Partiforhold, at en Mand som Jørgensen hører til Venstre; baade af Naturen og ifølge sine Livsforhold har han hjemme i den