234
Krabbe.
og bestemt. Han hørte den Gang nærmest det nationale Venstre til. Men saa kom der pludselig en Udtalelse fra ham, der bragte hans Navn paa alles Læber, men rigtignok med en højst forskjellig Betoning. Det var da, han gjorde sin famøse Paastand gjældende, at alle vore Ulykker skyldtes „Systemet af 15de November”. Denne Udtalelse var ikke at misforstaa, og den vil sikkert være den værste Anstødssten for hans lønligste Aspirationer.
Efterhaanden som Venstre tog til i Styrke voksede Magtlysten hos Partiet, og Krabbe var iblandt dem, der stærkest ansporede denne Lyst. Han blev snart Partiets svorne Mand, og det første vigtige Udslag af Partiets Sammenslutning og Styrke var at kaste den dygtige og retskafne Bregendahl ned fra et mangeaarigt Sæde paa Formandsstolen og at løfte den unge og lidet kjendte Krabbe op paa den. Det var et dristigt Eksperiment; ti der forelaa ikke noget, der betegnede denne Mand som egnet til den vanskelige Post. Han var vel anset for et godt Hoved, men ikke for noget hurtigt og heller ikke for nogen skarp Jurist. Heller ikke havde man Anledning til at forudsætte, at han var i Besiddelse af den Sindets Ligevægt og Overlegenhed, der kræves paa denne Plads — tværtimod. Det var saaledes et meget dristigt Forsøg, men paa ingen Maade det dristigste, Venstre har vovet, og heller ikke det, der er lykkedes mindst.
I Begyndelsen famlede han, som naturligt er, i den uvante og vanskelige Gjerning, og han begik væsentlige Fejl, for hvilke Kritikken gik stærkt i Rette med ham. Der hører et skarpt Blik, megen Øvelse og et hurtigt Omløb til at klare den rent formelle Side af Sagen. Enkelte Gange løb han helt sur i det, saaledes ved den bekjendte Afstemning over Skolelærer Jagds Valg, der i Tidenden ser mere end kuriøs ud, og han maatte da ogsaa døje alvorlige Stikpiller, navnlig af Bille og Chr. Rimestad.
Men ogsaa udenfor den formelle Side lagde Krabbe i Begyndelsen følelige Mangler for Dagen. Den Sindets Ligevægt, som netop denne Stilling kræver, havde han endnu ikke tilkæmpet sig. Skjønt han øjensynlig bestræbte sig for at dæmpe sit hidsige Temperament løb det dog ofte af med ham, navnlig paa de store Kampdage, hvor Sindene vare stærkt i Bevægelse. Den ublide Behandling, han da ofte fik, forenedes med hans Frygt