Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/248

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

238

Leth.

Venstrefesterne paa Skydebanen havde især de to sidstnævnte gjort sig bemærkede som vellykkede Skaaltalene i den folkelige Retning, og det var let at forudse, at der ved første givne Lejlighed skulde aabnes dem Adgang til vort folkevalgte Kammer. Det skete da ogsaa; Aaret 1876 bar dem begge ind paa Rigsdagen. Lassen valgtes i Frederikssund, men blev kun i Rigsdagen i en Periode, medens Leth valgtes i Næstved og lader til at skulle tage fast Ophold paa Christiansborg.

Venstre jublede, da det havde faaet de to Overretsprokuratorer ind, og troede at have gjort et værdifuldt Fund. Det viste sig dog at være en stor Skuffelse. Lassen var vel en dygtig Mand, der lovede godt for Fremtiden; men hans store Virksomhed udenfor Salen lagde saa stærkt Beslag paa ham, at han kun i ringe Grad blev i Stand til at ofre sig for det politiske Liv; han blev snart helt kjed af det og trak sig ved første Omvalg frivillig tilbage. Den dygtige gik, og Leth blev tilbage. Han viste sig snart at være alt andet end en Gevinst; og det erkjendes sikkert nu ogsaa af hans Meningsfæller, at ringere Tilgang har Partiet ikke havt fra den saakaldte intelligente Lejr, end den, det fik gjennem Leth. Der sidder mangen Bonde paa Danmarks Rigsdag, baade i Venstre og Højre, som i alle Retninger langt overstraaler Akademikeren Leth.

Leth er født i 1825 og blev 20 Aar gammel Student. Otte Aar efter tog han den juridiske Embedseksamen og tilbragte derefter flere Aar i Slesvig, hvor han dog ikke i nogen særlig Grad nød den danske Embedsstands Tillid og Agtelse. Efter Krigen blev han Overretsprokurator her i Kjøbenhavn.

Han syntes i ingen Henseende kaldet til at spille nogen fremtrædende Rolle, og den jævne, ubemærkede Sagførergjerning laa nærmest for hans Anlæg; men han var en ærgjærrig Mand, der vilde frem, og allerede ved Juristmøder og lignende Lejligheder udkrammede han sin Visdom, dog ikke til synderlig Baade, hverken for Sagerne eller for ham selv. Saa blev han pludselig Venstremand og knæsattes straks som en lovende Dygtighed.

I 1872 stillede han sig første Gang til Rigsdagen, og med den Mangel paa Kritik, der er et udpræget Kjendemærke for denne Politiker, havde han udset en kjøbenhavnsk Kreds til sin første Debut. Den blev miserabel. Han stillede sig i Kjøben-