271
N. F. Ravn.
ham efterhaanden meget upopulær i Hovedstaden, og da Opløsningen kom i Oktober 1873, rettedes der fra ottende Kreds en almindelig Opfordring til Marineminister Ravn om at stille sig. Denne lovede at efterkomme Opfordringen, og Kommandør Schønheyder undgik Nederlaget ved frivillig at træde tilbage.
Den 14de November 1873 blev da Ravn uden Modkandidat valgt ind i Folketinget, og han har ved de fire senere Valg uanfægtet holdt Stillingen. Da han gik af som Minister, fik han altsaa den vanskelige Opgave som Folketingsmand at forsvare sin Stands Interesser mod stedse mere nærgaaende og heftige Angreb fra Oppositionens Side. Da Holstein-Ledreborg mødte frem med sin store maritime Oversagkundskab og agerede Aron for en fraværende Moses, blev det Ravn som paa Fagets Vegne maatte tage Kampen op, og han gjorde det med Sikkerhed og Dygtighed.
Som Folketingsmand virkede han i det Hele meget fortjenstligt, og hans Elskværdighed og særlige Underhandlingsgaver kom ogsaa i Udvalgene til at gjøre Nytte; men man er dog vistnok nu paa det rene med, at han er endnu dygtigere Minister end Folketingsmand. Han kom da ogsaa snart igjen paa sin rette Hylde.
Da General Dreyer traadte ud af Ministeriet Estrup, blev Ravn den 4de Januar 1879 atter kaldet til Marineminister, og det er i denne sidste Ministergjerning, at han har vundet sine politiske Lavrbær. Det viste sig snart, at han var en Mand med Gaver til at kunne benytte en given Situation. Venstre var sprængt i flere Grupper og hver af disse var tilbøjelig til at forhandle paa egen Haand, nærmest for at genere og drille en anden Gruppe af tidligere Meningsfæller. Under disse Forhold viste Ravn sig som en Sømand, der forstod at krydse i et vanskeligt Farvand, og det vakte ligesaa megen Overraskelse som Glæde, da han pludselig en Dag klarede alle Skjær og bragte Søværnsloven i sikker Havn.
Dette var Ravns uvisnelige Fortjeneste, og det mærkelig heldige Udfald skyldtes vel for en Del den hele politiske Situation, men dog hovedsagelig hans personlige Evner til at forhandle med Modstandere. Han skal i Udvalgene være aldeles fortræffelig, og ved sin personlige Elskværdighed, sin jævne, gemyt-
