282
Scavenius.
Anden, medens han som Minister foreløbig er den mest frygtede og mest ildesete og tillige vistnok den, der har vanskeligst ved at føre noget igjennem. Og endelig var han den Mand, paa hvem hele Højre kastede Blikket, hvis Ministeriet Estrup blev træt af Kampen, og man har da, vistnok ikke med Urette, ment, at han var en naturligere Arvetager, hvis han stod udenfor Ministeriet, end som Medlem af det.
Imidlertid, han blev Minister, og det til almindelig Overraskelse Kultusminister. Hver Gang Tanken er falden paa Scavenius som Indehaver af en Portefølje, har det altid været som Finants- eller Krigsministerens, paa Kultusministerens tænkte vistnok ingen. Da hans Udnævnelse kom, vare dog Alle enige om, at han ogsaa her kunde gjøre Fyldest. I Udvalgene og under Sagernes Behandling havde han ofte vist, at han baade havde Kjendskab til og Interesse for de kirkelige Forhold, og selv Berg har jo givet ham den Attest, at han var inde i disse Sager i ligesaa høj Grad som noget andet Medlem.
Han har da ogsaa vist sig som en meget dygtig Fagminister, han har med Kraft og Energi værnet om det Bestaaende mod udskejende Forsøg fra forskjellige Sider og paa Administrationens Omraade har der ikke kunnet rejses Indvendinger af Vægt. I Ministeriets politiske Sammensætning er han et fortræffeligt Led, og han baade fylder ud og betrygger.
Som Taler har Scavenius havt store Vanskeligheder at overvinde. Da han kom ind paa Rigsdagen, var han meget ubehjælpsom og syntes at have stor Møje med at give sine Tanker et klart Udtryk. Han havde imidlertid virkelige Tanker og maatte have dem frem, og med hans sædvanlige Energi gav han sig alvorlig i Lag med den Opgave, at vinde Herredømme over det mundtlige Foredrag. Nu er det lykkedes ham, og nu maa han henregnes til de veltalende, om end til en ganske særlig Art af dem. Han taler langsomt, ligesom søgende efter Ord og har ofte lange Pavser, der paa Tilhørerne gjør Indtrykket af, at Tanketraaden er bristet; men naar han fortsætter, mærker man, at han er fuldstændig med. Hans Tale faar Ved Foredragsmaaden noget pointeret, noget understreget ved sig, og dette forstærkes yderligere ved et ejendommeligt Kast Med Hovedet, der forlener hans Ord med en Tilsætning af Vilje og Karakter.
