Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/295

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

285

Scharling.

ogsaa var en helbefaren Mand i dette Farvand. Det varede da heller ikke mange Aar, før han blev Professor i Statsøkonomi ved Universitetet. — Dog, Scharling er en Mand, der ved sin sjældne Flid kan overkomme grumme meget, og den videnskabelige Gjerning kunde langt fra alene tilfredsstille hans Virkelyst. Foruden saa beslægtede Emner som Medudgivelsen af „Danmarks Statistik” og „Nationaløkonomisk Tidsskrift” beskjæftigede kommunale og politiske Spørgsmaal ham, ligesom ogsaa Bankspørgsmaal tog hans Interesse fangen. Han er nu ved Siden af flere mindre væsentlige Ting Professor i Statsøkonomi, Medlem af Konsistorium, Medudgiver af de nævnte Tidsskrifter, en af Lederne i nationaløkonomisk Forening, Folkethingsmand, Borgerrepræsentant, Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab, og desforuden en af de flittigste Medarbejdere af Pressen. Se, en saadan paa en Gang spredt og omfattende Virksomhed kan nok tage paa en Mands Kræfter; men Scharling er en stærk Mand med gode Nerver, og han fylder de forskjellige Stillinger med anerkjendelsesværdig Dygtighed.

Allerede i Slutningen af Tredserne sporedes der hos Scharling en Tilbøjelighed til at tage praktisk Del i det politiske Liv, men først ved Valget i 1872 gjorde han et alvorligt Forsøg. Han stillede sig imod Bønlykke i Grenaa, men faldt med 341 Stemmer imod 743. Da Venstre Aaret efter havde nægtet Finansloven Overgang til 2den Behandling, fandt en Opløsning af Folketinget Sted, og Scharling stillede sig paany, efter stærke Opfordringer fra Højrepartiet i Kredsen, imod Bønlykke; men, som det var at forudse, blev Bønlykke atter Sejrherre.

Da Folketinget paany opløstes i April 1876, opgav Geheimeetatsraad Fenger, der imidlertid var bleven Borgmester, sin Kandidatur i Kjøbenhavns 4de Valgkreds, som han i mange Aar havde repræsenteret, og inden der fra Kredsens Side var blevet indledet Skridt til at søge en Eftermand, anmeldte Scharling uden videre sin Kandidatur.

Det er muligt, at hans Kandidatur ikke var bleven ubestridt fra Højres Side, hvis ikke Venstremændene her i Byen havde rakt Scharling en velvillig Haand; men ved et af ham afholdt Vælgermøde rejste en Kreds af iltre Venstremænd en saa larmende og usympatetisk Opposition, at man med Sikkerhed