286
Scharling.
kunde forudsige Scharling en let og sikker Sejr; thi under saadanne Forhold foretrak de Misfornøjede Højremænd at resignere fremfor at afstedkomme yderligere Usikkerhed. Scharling valgtes da den 25de April 1876 ved Kaaring og har siden været uden Modkandidat ved Valgene. Han er nu Indehaver af en af de sikreste og roligste Højrekredse i Landet.
Scharling spiller ikke nogen fremtrædende Rolle i Rigsdagen, men han udfører et solidt og meget nyttigt Arbejde, Der er jo i en lovgivende Forsamling paa mange Maader Brug for Mænd med nationaløkonomiske Kundskaber, og Scharling maa i Forening med Gad og nu vel ogsaa med Falbe-Hansen trække Læsset paa disse Omraader. Hans Indsigt i finantsielle Forhold har skaffet ham ind i Finantsudvalget, og her arbejder han med Flid og Sagkundskab. Scharling tager temmelig ofte Ordet, navnlig naar økonomiske eller finantsielle Spørgsmaal ligge for. Han taler i Reglen kort og klart; han har Herredømme over Sproget og former det rent og korrekt; men hans Organ er tørt og spidst, og hans aldeles lidenskabsløse Foredrag, over hvilke der hviler en Duft af Professor-Doktrinarisme, fængsle ikke og gjøre ikke noget stærkt Indtryk.
Scharling, hvis nationalliberale Afstamning er let at spore, staar i den nuværende politiske Strid afgjort paa Højres Side. Han er en aldeles utvivlsom og ubønhørlig Modstander af Venstres storpolitiske Doktriner, og der findes ikke hos ham hverken Vaklen eller Frygt i denne Kamp. Han er aldeles paalidelig og har sluttet sig ubetinget til Regeringen i Kampen mod Venstre. Dette er saameget mere paaskjønnelsesværdigt af ham, som han paa flere nationaløkonomiske Omraader og da vel særlig i Toldsagen er en bestemt Modstander af Regeringens Politik og oftere har bekæmpet denne. I et lidt skarpt Sammenstød, han havde med Estrup om Skibsafgiften, havde han utvivlsomt Ret, men det var ham ikke om at gjøre for et rent og bart Rethaveris Skyld at føre Kampen tilende, og det maa regnes ham til Ære.
Scharling er meget afholdt, og af Alle anerkjendt for en ualmindelig brav og honnet Mand. Man vil sikkert nu nødig undvære ham paa Rigsdagen, hvor han da ogsaa har vist, at
