21
Simon Andersen.
Højre nu havde organiseret sig saa fast, at et sikkert Nederlag var ham beredt. Derimod stillede han sig i den 11te Time i sin egen Valgkreds, Randers 3die, hvor den højst tarvelige Sognefoged Niels Jensen havde trukket sig tilbage. Her sejrede Andersen med stor Majoritet, og han repræsenterer nu den Kreds, hvortil af mere kjendte Politikere Navne som Overlærer Kraibergs, Etatsraad Kampmanns og Lærer A. M. Poulsens — J. A. Hansens Svigersøn — knytte sig.
Andersen vedbliver at spille en tilbagetrukken Rolle i Rigsdagen, og det er kun Forsvarsudgifter, der kan bringe ham frem. Han hører til Albertis Gruppe, den Gruppe, som Ingen ved, hvad vil, og han skal indenfor sin Gruppe være en trofast Menig.
Andersen er endnu en ung Mand — og han har jo altsaa Tiden for sig. Det er jo muligt, at Mandens gode Egenskaber i Tiden kunne besejre de mindre tiltalende og gjøre ham til en nyttig Rigsdagsmand. I Øjeblikket er der dog ikke meget, der tyder derpaa; thi det Fanatiske synes helt at blinde ham. Han er i sin Hjemstavn en agtet og anset Mand og vistnok ogsaa en meget brav Mand. Der er sikkert mere Karakter i ham end i de Fleste, og han har gode Evner. Disse Betingelser kunne jo dog nok varsle godt for Fremtiden. Man ser i Reglen Andersen passe sig selv, og han træder vistnok i meget lidt personlig Berøring med andre Rigsdagsmænd.
I Forhandling med Modstandere er der noget tilbageholdent ved Manden, men paa ingen Maade noget utiltalende, snarere det modsatte. Man faaer, ved at forhandle med ham, Indtrykket af, at man i ham kan have en Modstander, men ikke en Fjende, og det er, som Forholdene have udviklet sig, ikke saa lidt endda, navnlig af en Mand af Bjørnbaks Skole.
