Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/311

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

301

Stürup.

haabninger til mange Kredse, men Ingen troede paa Muligheden af at erobre Maribo Amts tredje Valgkreds tilbage, og endnu mindre, at det skulde ske ved den da for det store Publikum ganske ukjendte Konsul Stürup.

Saxkjøbingkredsen sendte først Gaardejer H. Olesen ind i Folketinget og derefter i 16 Aar Frederik Barfod. Denne blev i 1869 slaaet af Skolelærer Chr. Pedersen, der med stedse stigende Stemmetal holdt Kredsen ved de tre følgende Valg. Saa var det at Stürup aldeles uventet faldt ned i Kredsen og slog ham med omtrent 200 Stemmers Overvægt.

Hvem var da denne Stürup, der her gjorde „det Vidunderlige”? Ja, han hørte nok oprindelig hjemme der i Kredsen og skal have havt en Forretning i Saxkjøbing for mange Aar siden. Saa forlod han sit Fædreland for at gjøre Lykke i fremmede Egne, og det lykkedes ham virkelig fjærnt fra Hjemmet, i en anden Verdensdel at vinde Formue og Anseelse. Han var nu vendt tilbage til Danmark for at tilbringe Resten af sine Dage i sit Fødeland. Som ivrig Venstremand rejste han ud og som saadan kom han atter tilbage, men saa ejendommeligt havde Forholdene skiftet under hans Fraværelse, at de tidligere Venstreanskuelser nu ansaaes for Højreanskuelser, ja for reaktionære. Ved at staa ganske stille og lade Begivenhederne dreje sig var han naaet fra den ene Pol til den anden.

Han fastholdt sine Ungdomsanskuelser, og han havde set formeget af Verden til at turde tilraade en yderligere Slappelse af alle Baand. Den virksomme Mand kunde nu efter et arbejdssomt Liv ikke finde sig i at være uvirksom, men tragtede efter Deltagelse i det offentlige Liv. Paa sine gamle Anskuelser stillede han sig altsaa i Saxkjøbing den 3. Januar 1879 og sejrede.

Hans Rigsdagsliv blev dog ikke langt og heller ikke virkningsfuldt. Han havde levet forlænge fra Danmark, saa at han var bleven fremmed for vore Forhold og mange af vore Institutioner, og nægtes kan det ikke, at hans Optræden af og til havde et meget naivt Præg, men saa ringe som Venstre gjorde ham, var han paa ingen Maade; han var ganske sikkert en praktisk anlagt og en jævnt begavet Mand. Havde han