Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/326

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

316

Thomsen.

i denne vanskelige Stilling udviklede han meget Talent og gjorde ganske sikkert ud af Situationen, hvad der kunde gjøres, Han er nu avanceret op til en af Højres betydeligste og indflydelsesrigeste Mænd i Folkethinget, og han hører til dem, man venter sig noget af og har Tillid til.

Thomsen er et meget godt Hoved, maaske af og til noget langsom, men saameget sikrere. Han har utvivlsomt diplomatiske Anlæg og kan manøvrere meget behændigt. Derhos er han, naar der overdrages ham en Sag, yderst omhyggelig og flittig med den, og han roses som Ordfører for en sjælden Lojalitet ligeoverfor sine Meningsfæller, idet han aldrig gaar paa Eventyr for egen Regning, men stadig holder en nøje og levende Forbindelse med sine Kampfæller vedlige.

Men Thomsen er ikke blot lojal ligeoverfor sine Meningsfæller, han er det ogsaa baade ligeoverfor Regjeringen, med hvilken han dog vistnok ikke helt ud samstemmer, og ligeoverfor sine Modstandere, der veed, at de fuldtud kunne stole paa hans Ord og paa at hans Løfter paa Højres Vegne ville blive indfriede af Partiet. Derfor har han Højres Tillid og Venstres Agtelse.

Thomsen kan udfolde megen Veltalenhed og er, naar han har taget sig en Sag paa, saa nøje inde i den, at han altid er slagfærdig. Hans Organ er tykt og tidt lidt utydeligt og svagtklingende, og hans Foredrag kan af og til have et noget sødladent Præg, lidt salvelsesfuldt — præsteagtigt. Men lad ham komme i Affekt, lad enten Varmen eller Harmen tage Magt over ham, saa runger hans Stemme igjennem, og saa kan han hæve sig til sand Veltalenhed. Han raader da over en ægte Patos, over Sarkasme og over Vid. Mere end en Gang har han under Tingets og Tilhørernes Latter med ligesaameget Talent som Humør vist Berg Vintervejen, og under saadanne Episoder vokser Thomsen og — forbavser.

Naar han holder sine store saglige Foredrag, begynder han gjerne meget stilfærdigt og temmelig kjedelig, men efterhaanden arbejder han sig varm og saa faar, som sagt, baade hans Stemme Klang og hans Ord Fart, saa kan han rive med. Man vil da altid med Fornøjelse høre paa ham og lægge Mærke til hans rene Sprogbygninger og hans logiske Ræsonnements,