Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/339

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

329

Zahle.

1864 at have søgt Valg i Hjørring Amts fjerde Valgkreds og den 16de Juni s. A. paany i Nørresundby, men begge Gange forgjæves. Saa kom den store Grundlovskamp, og Zahle mødte atter frem i Nørresundby, hvor han den 4de Juni 1866 sejrede over Dresing. Ved de to følgende Valg holdt han Kredsen, men i 1872 forlod han den for at tage Arven op i Ringsted efter Major Müllen. Her valgtes han den 20de September 1872 med knusende Overvægt imod 2 Modkandidater, og han besejrede ved de følgende Valg med stedse stigende Stemmetal først Skolelærer Wellejus og senere Kaptain Aarøe. Han var absolut uangribelig i denne Kreds, men trak sig ved Valget i 1881 frivillig tilbage paa Grund af sin præstelige Gjerning.

Han efterfulgtes af den radikale Gaardejer P. Andersen fra Jydstrup, en ny Mand, der var aldeles ukjendt udenfor Ringstedkredsen. Dennes tidligere Repræsentanter have været: Parcellist L. Andersen af Hækkerup, Etatsraad Spandet, og Major Müllen.

Zahle har altsaa ført et langt og temmelig bevæget Rigsdagsliv. Han har altid hørt til Venstre, først til Bondevennerne og senere til de Nydannelser, det voksende og vekslende Demokrati skabte. Han er en utvivlsom Demokrat og det tilmed af en stærk radikal Farve. Selvfølgelig var han Medlem af det forenede Venstre, og hver Gang dette Parti gik istykker, stod han paa den uforsonligste Fløj. Han var Bergs haandgangne Mand, da han traadte tilbage.

Zahle har dog aldrig spillet nogen betydelig Rolle paa Rigsdagen eller havt nogen virkelig Indflydelse. Han betragtedes nærmest af Venner og Modstandere som en Slags Kuriositet, hvis ejendommelige Anskuelser og naive Synsmaade kun vakte Munterhed. Hvormange Gange har han ikke ubevidst spredt Kjedsomhedens Taager, der rugede over Folketinget og fremkaldt en sund og hjærtelig Latter? Han anede ikke selv, hvor morsom han var; men han lo troskyldig med, naar de Andre lo. Han vidste ikke, at der var Forskjel paa, som Bille en Gang saa rigtigt sagde, om man lo ad en Mand eller med en Mand. Mest morsom var han næsten, naar han blev vred; thi saa antog den yderst godmodige Mand en maliciøs Mine og Stemme, der klædte ham guddommelig.