Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/348

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

338

Goos.

den teoretiske og praktiske Prøve. Han blev straks Assistent i det slesvigske Ministerium og tog Aaret efter den slesvigsk-juridiske Eksamen. I 1859 vandt han Universitetets Guldmedaille for en juridisk Afhandling, og Aaret efter blev han Kancellist i det nævnte Ministerium. Det blev dog hurtig klart, at hans egentlige Gaver gik i videnskabelig Retning og allerede i 1861 knyttedes han til Universitetet. Han har som Professor vundet sig et meget stort Navn.

Det var saaledes en udmærket Mand, Kjøbenhavns femte Kreds havde sendt ind til Tinge. Hans Rigsdagsgjerning har dog endnu været for kort til af den at danne paalidelige Slutninger; men ligesom hans Højresind alt fuldtud har staaet sin Prøve, saaledes har han allerede i den egentlige Politik ydet mere, end man ventede.

Han synes med stor Interesse at følge den politiske Gjerning, og han har uden Betænkning vovet sig frem baade i juridiske og politiske Debatter. Han taler tungt, uden al Kunst, men meget tankevægtigt. Det synes at være ham om at gjøre at koncentrere den størst mulige Sum af Tanker i de kortest mulige Vendinger, men det kan ikke nægtes, at hans Argumentation derved bliver vel massiv og indviklet for ikke Jurister.

Naar den smukke og intelligent Udseende Mand rejser sig kan man være vis paa at høre noget rigtigt og noget godt, men man skal passe paa for Alvor for at følge ham, og endda kan det briste. Hans Foredragsform er ikke den bedste: han hakker i det i sin Søgen efter det mest betegnende Udtryk, og han pointerer for stærkt; med faa Ord: det er Professoren paa Katederet. Hans Stemme er ganske god og behagelig, men han bruger den ikke altid fuldstændig naturlig. Det kan vel heller ikke nægtes, at hans Argumentation nu og da kan havne i lidt Sofisteri.

Men hvorom alting er, en Mand som Goos hædrer baade den Kreds, der har valgt ham og det Ting, han er Medlem af. Der er ingen Tvivl om hans smukke politiske Fremtid. I et lille Land, som vort, ville de dygtige Jurister altid have en politisk Karriere, men faa har saa gode Betingelser for den, som Goos. Hans glimrende Evner, hans store juridiske Indsigt, hans noble Personlighed, og hans fuldstændig saglige Be-