346
Andræ.
i Generalstaben, men blev allerede i 1842 Lærer ved Højskolen. Fra denne Virksomhed afskedigedes han i 1854 paa Grund af Opposition imod Ministeriet Ørsted og delte i den Henseende Skæbne med Hall, Monrad og Schovelin. Disse politiske Afskedigelser vakte i sin Tid stor Opsigt, og de afskedigede omgaves med Martyriets Glorie og bleve, navnlig i Hovedstaden, sande Væltens Mænd. Efterat Andræ definitivt var udtraadt af Etaten, vedblev han i en Række af Aar at lede Grademaalingsarbejdet heri Landet, et Arbeide, han udførte med overordentlig Dygtighed og Omhyggelighed.
I de Frihedsrørelser, der gik forud for Forfatningens Indførelse og væsentlig fremskyndede denne, tog Andræ virksom Del, om end noget i anden Række. I den grundlovgivende Rigsdag fik han Sæde som kongevalgt Medlem, og efter Forfatningens Vedtagelse valgtes han til Folketingsmand for Faaborgkredsen. Han nærede dengang meget frisindede, tildels demokratiske Anskuelser, og han blev vort Folketings første Formand. Fra 1849 til 1851 beklædte han Formandsposten paa en af Alle anerkjendt fortrinlig Maade.
Han blev dog kun i Folketinget Valgperioden ud og søgte ikke Gjenvalg den 4de August 1852; men allerede i 1851 var han bleven Medlem af Notabelforsamlingen i Flensborg, og i 1853 valgtes han i Kjøbenhavn til Landstinget, ligesom han ogsaa i 1855 valgtes ind i Rigsraadet. Siden 1853 har han uafbrudt havt Sæde i Landstinget — altsaa i næsten 30 Aar — først som folkevalgt fra Kjøbenhavn og siden som kongevalgt, nemlig fra 1866, da han efter Forfatningsforandringen blev det første kongevalgte Medlem. Som saadan sidder han endnu i Landstinget.
Andræ tog straks levende Del i den politiske Gjerning, og han mødte frem med en Sagkundskab, en Indsigt og en Begavelse, der nødvendigvis maatte sikre ham en fremtrædende Plads. Hans Tankeklarhed og hans skarpe Logik forenedes med en ualmindelig Veltalenhed og gjorde ham til en yderst farlig Modstander. Han bekæmpede da ogsaa Ministeriet Ørsted med ligesaamegen Virkning som Mod, og han var bleven en af Oppositionens Førere i Landstinget, ligesom Hall og Monrad vare det i Folketinget. Der har virkelig været en Tid, da den
