Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/357

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

347

Andræ.

nu næsten glemte Andræs Navn var paa Alles Læber og nævnedes med Hæder.

Ministeriet Ørsted bukkede omsider under for den voldsomme Modstand, begge Rigsdagens Afdelinger rejste imod det. Den 3die December 1854 indgav Ministeriet sin Dimission, og den 12te s. M. dannedes Ministeriet Bang, hvori saavel Hall som Andræ fik Sæde, den Første som Kultusminister og den Sidste ikke som Krigsminister, men som Finantsminister. I dette Kabinet spillede Andræ en fremtrædende Rolle, og navnlig tilskrives den sindrig konstruerede Fællesforfatning af 20de Oktober 1855 for en væsentlig Del ham. Den 18de Oktober 1856 omdannedes Ministeriet, og Andræ blev Konsejlspræsident og Finantsminister. Da Ministeriet Hall dannedes den 13de Maj 1857 traadte Andræ ogsaa over i dette som Finantsminister, men afskedigedes efter Ansøgning den 10de Juli 1858 og afløstes af Krieger. Siden har Andræ ikke været Minister.

Han styrede saaledes i omtrent 3½ Aar Danmarks Finantsvæsen, og han var i henved 7 Maaneder Konsejlspræsident. Dommen over hans Ministervirksomhed er den samme nu, som den var den Gang: han var en fortræffelig Minister, maaske lidt stivsindet, men med den fornødne Avtoritet og Fagsikkerhed.

Der er næsten hengaaet et fjerdedels Aarhundrede, siden han opgav den saa efterstræbte Taburet, og i al den Tid har han siddet stille og temmelig ubemærket i vort Førstekammer. Ingen Ærgjærrighed har sporet ham frem, og end ikke stærke politiske Dønninger have været istand til at drage ham ud as den selvvalgte tilbagetrukne Stilling. Med en filosofisk Ro og en aandsfornem Overlegenhed har han set paa Tingenes skæve Gang; men mere end et medynksfuldt Skuldertræk har selv den mest fortvivlede Situation ikke kunnet aflokke den staalsatte Mand. Han har vel af og til talt, naar en eller anden Sag har interesseret ham, eller et formelt Spørgsmaal har berørt hans fine Formsands; men i Reglen har han siddet stille paa sin Plads og hørt efter, og det ene lokkende Hædershverv, som Tinget har tiltænkt ham, efter det andet, har den stolte Spartaner afslaaet.

Dog en Gang om Aaret plejer Kæmpen at vaagne og aflevere en „stor Tale”. Man er formelig bleven vænnet til henad Foraaret at længes efter Andræs store Tale. Det er i