Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/390

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

380

Fallesen.

Fallesen er et særdeles godt Hoved, en meget kundskabsrig Mand, og han har et friere Blik end de fleste. Men han er ikke nogen dansk Natur. Dette maa ikke forstaas saaledes, at han ikke skulde være en trofast dansk Mand, det er han netop, en Mand med et varmt Hjærte for sit Fødeland; men hele hans Façon og tildels hans Tankesæt er — fransk. Den lille vævre Mands hele Optræden, hans charmante Høflighed, hans Smil og Gestus, ja selv hans lidt snøvlende Stemme minder om Franskmanden. Der er noget, som vi Danske ville kalde affekteret over ham, men som kun hører Tyven til. Han er aldeles ikke djærv, maaske næppe nok mandig, altid lidt sødladen, saa man let bliver mistænkelig ligeoverfor ham, saameget lettere som han er reserveret, næsten tilsløret — trods en iøjnefaldende Bestræbelse for at synes aaben. En ægte dansk Natur kan respektere Fallesen, men har stor Vanskelighed ved at slutte sig til ham og faa Fidus til ham. Paa hans Post som Teaterchef kommer hans franske Anlæg ham imidlertid meget til Nytte. Det er intet Under, at han har faaet saa franskt et Tilsnit; ti han sværmer for alt fransk, taler Sproget som en Indfødt, har gjennempløjet den franske Literatur og lever og aander friest i franske Luftlag. Efterhaanden har dette aandelige Liv gjennemsyret hans Person og Væsen, men navnlig hans Tale. Man siger om ham, at han har gjort Veltalenheden til Gjenstand for et Studium — hvilken dansk Mand kunde finde paa det! Naar han rejser sig for at tale, ere allerede hans Forberedelser i dansk Forstand unaturlige, og det fremmede slaar En under Talen endnu stærkere imøde. Han jager efter det pikante, den lette Aandrighed, og hans Stemme, Tonefald og Gestus svare ganske til Stilen. Han taler godt og med Lethed, og man morer sig altid over at høre ham, selv om det er nok saa kjedelig en Materie, han drøfter. Den uvante Maade, de smaa aandfulde, men ogsaa ofte bidende Sidebemærkninger fængsle, og man er i Reglen kjed over, at han har sluttet. Man morer sig, men videre kommer man sjælden, i hvorvel det maa indrømmes, at der ofte er gode og sunde Ting i, hvad han siger.

Fallesen har i de senere Aar talt temmelig ofte og synes i det hele at følge godt med, ligesom det er utvivlsomt, at han interesserer sig for Politik. Han har talt med baade under