382
Fischer.
Professor Steen med 496 St. imod 253. Aaret efter forsøgte Steen sig igjen og naaede da 567 Stemmer, men Fischer sejrede med 754. Han repræsenterede dog kun denne Kreds indtil Slutningen af 1854, men et halvt Aar efter stillede han sig i Sæby, hvor han syv Gange efter hinanden valgtes ved Kaaring uden Modkandidat. Den ottende Gang, den 12te Oktober 1866, faldt han for en politisk Ubetydelighed. Valget kasseredes vel paa Grund af en Formfejl, men Fischer stillede sig ikke ved Omvalget, idet han allerede den 5te November s. A. var blevet kongevalgt Medlem af Landstinget.
Dette sidste Valg vidnede tydelig nok om, at Fischer havde spillet en betydelig Rolle i Folketinget. Saaledes var det ogsaa. Med Lyst og Iver havde han kastet sig over den politiske Gjerning, og med en ualmindelig Klarhed og Dygtighed havde han taget Del i Diskussionen om de vigtigste Spørgsmaal. Allerede i 1853 var han valgt til Statsrevisor og røgtede i en Række af Aar dette Hverv med udmærket og anerkjendt Dygtighed. Han kom oprindelig ind paa Rigsdagen som Venstremand, og Førere som J. A. Hansen knyttede en Gang store Forventninger til ham; men hans sunde Sans og klare logiske Forstand, drog ham tidlig over i den konservative Lejr, og han bekæmpede i mange Aar med Liv og Dygtighed baade Bondevennerne og de Nationalliberale. I Folketinget havde han til Slutning en temmelig ensom Stilling og gjorde Front til alle Sider; men han var lige uforknyt og frejdig. I Landstinget har han sluttet sig til Godsejergruppen og maa nu regnes mellem vore mest konservative Politikere, det vil sige paa det store konstitutionelle Omraade, derimod ingenlunde paa Reformernes.
Fischer taler fortrinlig og har altid taget levende Del i Debatten. Han er navnlig en ualmindelig skarp og frygtet Polemiker, der med en sønderknusende og aldeles ubarmhjærtig Logik ødelægger sin Modstander. Han gjør det ganske rolig og behersket, uden Hidsighed, hverken i Ord eller Stemme; men Virkningen er saameget desto føleligere. Det er sagt om ham, at han ikke nøjes med at bore Dolken ind i Modstanderen paa dennes saarligste Sted, men at han ogsaa med koldt Blod vrider Dolken om i Saaret. Hans Ro og skærende Haan kan være højst irriterende og har bragt mange i Fyr og Flamme.
