Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/396

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

386

Fonnesbech.

nogle Forsøg ikke straks lykkedes, tabte han Taalmodigheden og blev — Godsejer.

Han kjøbte Godset Vesterbygaard i Holbæk Amt, en herlig Ejendom, der dog den Gang var i en meget forsømt Tilstand. Her var noget for den ivrige unge Mand at tage fat i, og han kastede sig ogsaa med Kraft og Energi over sin Opgave. Inden ret mange Aars Forløb vare Affærerne bragte i den skønneste Orden, og blandt Navnene paa Landets dygtige Landmænd var Fonnesbechs indskrevet. Senere forøgede han sit Jordegods med Ejendommen Saltoftegaard ved Slagelse.

Godsernes Drift beslaglagde dog langtfra den arbejdsdygtige Mands Kræfter; han blev hurtig taget i Brug i Sogneraad og Amtsraad og gjorde ogsaa i disse Stillinger Lykke. Men den Medbør, den unge Mand unægtelig havde havt, tændte den slumrende Ærgjærrighed i hans Bryst. Store Vidder aabnedes for hans Syn, og fra de Kræfter, han hidtil med saameget Held havde anvendt, sluttede han, at de slumrende, endnu for ham selv ukjendte Kræfter mulig kunde bære en historisk Fremtid i deres Skjød. Foreløbig maatte han ind i Rigsdagen, og dette Ønske var ikke vanskeligt at faa realiseret for den velansete Godsejer. Den 14de Avgust 1858 stod han da paa Valgtribunen i Slagelse og valgtes med 640 Stemmer mod Journalist N. Hansen, der fik 346 Stemmer.

Det var under Halls første Ministerium, paa den Tid, de Nationalliberale ret vare i deres Flor, og førte en stadig sejrrig Kamp mod Bondevennerne. Der var dog allerede da begyndt at udskille sig nogle „Uafhængige”, som, uden at være noget egentligt Parti, stode udenfor de stridende Parter og snart stemte med den ene, snart med den anden Side. Til disse „Uafhængige” sluttede Fonnesbech sig, og han fik de spredte Elementer konsoliderede i et Parti, hvis Opgave synes at have været at sikre sig en Indflydelse udover den, Tallet gav, ved at holde Sagens Afgjørelse i sin Haand, saa at den Side blev sejrrig, til hvilken det unge Parti kastede sine Stemmer.

Denne Stilling var ret klog, men ikke absolut taknemmelig, idet den vel skaffede Partiet en ivrig Kurtiseren fra begge Sider, men hverken Venskab eller Sympati fra nogen. Det gik imidlertid i Begyndelsen, og Fonnesbech fik virkelig Indflydelse.