Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/398

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

388

Fonnesbech.

paa flere Omraader for eftergivende Minister. Men hans Ærgjærrigheds Maal var endnu ikke naaet. Var han fulgt Ministeriet Holstein, da det i Sommeren 1874 trak sig tilbage, vilde han have efterladt et tiltalende Minde fra en niaarig Ministervirksomhed; men dertil kunde han ikke bekvemme sig.

Den 14de Juli 1874 overtog han Konsejlspræsidiet og Finantsministerporteføljen i det af ham dannede Ministerium, hvori blandt andre den farlige Tobiesen ogsaa fik Sæde.

Han var allerede forinden ophørt at være Folketingsmand, idet han undlod at stille sig i 1872 og derved banede Vej for Tauber, der ved dette Valg sejrede i Slagelse med 1010 St. mod 871, som faldt paa den dygtige Knud Petersen. Ved Opløsningsvalget den 14de November 1873, der var hidført ved „Eksperimentet" med Finantslovsnægtelsen, søgte Fonnesbech vel at tilbagevinde Kredsen, men det lykkedes ikke. Lykken var da alt begyndt at vige. Efter en af de hidsigste Valgkampe, vi have oplevet herhjemme, sejrede Tauber paa den stormfulde Valgdag med kun 6 Stemmers Overvægt, idet han naaede 1137 Stemmer, Fonnesbech 1131. Ved det efterfølgende Fællesmaaltid lagde Fonnesbech sin blide mæglende Natur for Dagen ved at udbringe en Skaal ogsaa for Taubers Vælgere, hvilket i den ophidsede Stemning, hvori man var, ikke smagte rigtig.

Det var et overordentlig vanskeligt og farefuldt Hverv, Fonnesbech overtog, da han dannede sit Kabinet. Venstre var den Gang i sin brutaleste Magtbrynde, og Situationen krævede en Mand med store Evner, der baade kunde mægle og om fornødent kæmpe. Her slog hans Evne ikke til. Han kunde vel lavere, vel bringe Konfusion i alle Lejre, men slaa til med Eftertryk og Nytte kunde han ikke, dertil manglede han tilstrækkelig Sympati, navnlig fra Landstingets Side, og tilstrækkelig Karakter. Venstre trumfede i Bordet, og Fonnesbech afvekslende logrede og truede, men det battede ikke rigtig. Ingen troede paa de milde Trusler, den milde Konsejlspræsident i Form af „Advarsler” fremsatte, og samtidig forløb Tobiesen sig Gang efter Gang og forværrede yderligere det betrængte Ministeriums Stilling.