389
Fonnesbech.
Forvirringen tiltog paa alle Kanter, man tvistedes om en Finantslov, og Alt stundede imod en almindelig Panik. Ministeriet havde ingen at sætte Lid til; ti ingen turde vove Dysten med dette Ministerium til at føre an. — Luften begyndte at blive kvælende. Noget maatte der ske. Og saa skete der ogsaa noget. Finantsloven laa i Fællesudvalg og Udsigterne til en Overenskomst vare alt andet end lyse, — saa hed det pludselig: Ministeriet vil gaa; men det stiller en vedtaget Finantslov som Betingelse. Ret som om det Maal, der saaledes kunde naas, var attraaværdigt for enhver Betingelse, ilede Folketing og Landsting i hinandens Arme, enedes i en Rus om en Finantslov, og — Ministeriet gik lojalt. Ministeriets sidste Træk var godt gjort og vidnede om, at der i det alligevel raadede virkelige politiske Kræfter. Vejen var nu beredt for Estrup, og han lod sig ikke denne Gang hale i Frakkeskøderne.
Fonnesbech trak sig nu tilbage i sig selv, nedbrudt af Helbred og misfornøjet med sin egen politiske Gjærning. Han var i 1874 valgt ind i Landstinget for anden Kreds, men mødte sjælden og tog endnu sjældnere Del i Forhandlingerne. Sidste Gang han havde Ordet var, saavidt mindes, under Jærnbanelovens Behandling; her havde han jo som Minister indtaget et Standpunkt, der ligeoverfor de nye Planer, der nu ere fremme, trængte til et Forsvar.
Fonnesbechs Helbred blev mere og mere vaklende, og den 17de Maj 1880 bukkede han under.
Fonnesbech var en i mange Retninger begavet Mand, der til alle de Stillinger, han har indtaget, medbragte flere væsentlige Betingelser, men paa den anden Side altid manglede en enkelt, ofte den i Øjeblikket væsentligste. Han talte godt og flydende med fuldstændig Beherskelse af sit Stof. Enkelte Gange have hans Bidrag til Debatten hævet sig til Veltalenhed.
Personlig var han overordenlig elskværdig, agtet og afholdt af alle, uden Hensyn til Meningsoverensstemmelse. Han har været i vanskelige og farlige Stillinger, men hans Karakters Hæderfuldhed er gaaet blank og uanfægtet ud af alt. Det er ikke gaaet ham som andre og større Politikere, at der med deres Fald har været Had og Forbitrelse fra mange Sider i Følge. Fonnesbech faldt og medtog alles Beklagelse, ingens Forbittrelse.
