Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/408

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

398

Haffner.

Liv, og den antageligste Grund hertil er vel den, at han ikke selv har følt Lyst dertil. Men omsider slog hans Time. Den 18. Oktober 1866 valgtes han ind i Landstinget og har siden uafbrudt havt Sæde der. Han gjorde sig meget hurtig bemærket, og et Par Taler af ham fløj Landet rundt og vakte Glæde og Overraskelse ved den varme Tone, den nationale Begejstring og det Frisind, der hvilede over dem. Man forbavsedes over at høre saadanne Ord fra en ukjendt Godsejers Læber, fra en Mand, der hørte til vort højere Aristokrati. Det vakte derfor mere Glæde end Overraskelse, da Haffner den 22. Septbr. 1869 optoges i Svogerens, Grev Frijs' Ministerium, hvor han overtog Indenrigsministeriet efter Estrup.

Han forblev dog ikke længe i Indenrigsministeriet; thi den 28. Mai 1870 overtog han i Holsteins Ministerium Krigsministeriet, og han, der Aaret forud havde erholdt Obersts Karakter, blev den 30. August 1871 General à la suite. Han var nu Krigsminister i 2⅔ Aar, nemlig til 23. December 1872, da han, paa Grund af et Sammenstød med den daværende Finantsminister Krieger, indgav sin Dimission. Ved Ministeriet Estrups Dannelse den 11. Juni 1875 overtog Haffner atter Krigsministeriet og bestyrede dette indtil den 28. Juli 1877, da han paany afskedigedes efter eget Ønske, nærmest foranlediget ved Rigsdagens Holdning ligeoverfor et Par af hans Lovforslag.

Det var saaledes i det meste af fem Aar at Haffner var Krigsminister, og det er en særdeles gunstig Dom, der af de sagkyndige fældes over hans Virksomhed i denne ansvarsfulde Stilling. Han værnede Hærens Interesser med den største Omhu og søgte paa alle Maader at styrke Landets Forsvarsstilling. Paa saadanne Koncessioner, som en senere Krigsminister indlod sig paa, var Haffner aldrig gaaet ind. Vel var der ikke i de Tider, ligesaa lidt som nu, meget at gjøre ligeoverfor Folketingets Modstand, men Haffner naaede dog forholdsvis temmelig langt og overleverede en forsvarlig Situation til sin Efterfølger.

Efter sin Tilbagetræden fra Ministerstillingen har han siddet som et særdeles dygtigt og indflydelsesrigt Medlem af Landstinget, og han har været Formand for eller dog Medlem af de allervigtigste Udvalg, der har været nedsat. I den sidste store