401
C. A. Hansen.
Vej. I 1832 blev han Student og tog Aaret efter anden Eksamen, hvorpaa han kastede sig over det teologiske Studium. Paa Grund af uforudsete Omstændigheder maatte han imidlertid opgive Embedsvejen og blev saa Landmand i Thisted Amt. Til dette Amt har han siden været knyttet og har her udfoldet en sjælden rig og gavnlig Virksomhed. Der er næsten ikke et Tillidshverv i Amtet, som ikke har været betroet ham, og han har udført dem alle med anerkjendt Dygtighed og Flid. Han har været Landvæsenskommissær, Tiendekommissær, Formand for Jagtafløsningen, Formand for Amtsskytteforeningen, Forligsmægler, Overligningskommissær osv.; han har oprettet flere for Amtet meget gavnlige Foreninger og velgjørende Selskaber, som alle staa i Flor; han har anlagt forskjellige Fabrikker, der ogsaa gaa godt; han har været Sjælen i de Arrangementer, der skaffede denne fjærne Egn æstetiske og dramatiske Nydelser; han har anlagt den smukke Plantage ved Thisted By; han har taget Initiativet til Oprettelsen og Udvidelsen af Byens Realskole, der anses for en af de bedste i Landet, og er efter Byraadets Valg kontrollerende Medlem af Skolens Bestyrelse; han var endelig i Trængselsaaret 1864 en stor Støtte for Amtet og Kommunerne. Det var en Selvfølge, at en saadan Mand ogsaa vilde modtage politiske Hverv, saasnart Grundloven havde givet Folket Stemmeret. Og det skete da ogsaa meget hurtig.
Allerede ved Valget til den grundlovgivende Rigsdag var Hansen fremme og bejlede selvsyvende til Vestervigkredsen, men de seks Kandidater trak sig efter Kaaringen tilbage for Pastor v. Haven. Aaret efter sejrede derimod Hansen over et Par Modkandidater, men allerede ved det følgende Valg forlod han denne Kreds og stillede sig i Bjergets Kro, hvor han imidlertid blev slaaet. I 1853 stillede han sig igjen i Vestervig, men opnaaede ikke Valg, og ved det andet Valg samme Aar forsøgte han sig saa i Thisted, dog ogsaa uden Held. Aaret efter blev imidlertid Thistedkredsen paany ledig ved en Mandatnedlæggelse og nu valgtes Hansen ved Kaaring. Han holdt derefter Kredsen ved 3 Valg, men udtraadte i 1859. I 1864 stillede Hansen sig paany og blev valgt, hvorimod han ved Valget til Rigsraadets Folketing besejredes af Jagd. Hansen gjenvalgtes ved det første Valg i 1866, men ved det andet trak han sig frivillig
