Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/438

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

428

H. P. Larsen.

villig Mand, der ikke skød Byrderne fra sig, og da det snart gik op, at han tillige var meget dygtig og navnlig meget praktisk med et klart Hoved og et sundt Blik, er det let forstaaeligt, at han hurtig fik offentlig Virksomhed.

I Juni 1866 — under Grundlovskampen — valgtes han ind i Landstinget som en paalidelig Højremand, og han har siddet der siden. Det erkjendes vistnok almindelig, at Larsen er en meget dygtig Landstingsmand, og at han i det Hele er politisk anlagt. Han er snild, dømmer sundt, og han har en god Næse. Man gaar ikke let sejl, naar man hos ham vil hente Kjendskab til Stemningen i et givet Øjeblik. Han kjender Personerne, ræsonnerer praktisk og lader sig ikke vildlede.

I selve Forhandlingerne tager han ikke megen Del, skjøndt han fører Ordet godt og forstandig, hver Gang han har det. Han har imidlertid den Selvkritik, som bliver sjældnere og sjældnere i vort politiske Liv, den nemlig kun at udtale sig om Ting, han forstaar sig paa, og naar han har virkelige Bidrag at yde til Diskussionen. Derfor tillægges der hans Udtalelser en vis Vægt. Han er altid Medlem af vigtige Udvalg og spiller her ved sin Arbejdsomhed og sit klare og rolige Syn paa Tingene en ret betydelig Rolle. Dog hans Hovedgjerning i Landstinget er mere ubemærket for udenforstaaende, den bestaar nemlig i en vis sammenholdende Virksomhed indenfor det Parti, han tilhører. Han er ofte det Kit, der holder sammen paa det hele, og han gjør i Landstinget en Gjerning, der i meget svarer til den, Lars Dinesen udfolder, eller rettere har udfoldet i Folketinget.

Han er en klog Mand, altid rolig og lidenskabsløs, altid seende tørt og praktisk paa Tingene, og altid tagende det Standpunkt, der i det givne Tilfælde er det naturligste Udslag af Situationen. Der er i hans hele Karakter ikke saa lidt Beregning, og det har i det borgerlige Liv skaffet ham Modstandere, men i Politiken kan der være god Brug for denne Egenskab; den kommer utvivlsomt til Nytte hos Larsen og gjør ham, som Forholdene have udviklet sig, til et meget gavnligt Medlem af Tinget. Han er en meget paalidelig Højremand, der af Hjærtet afskyr det hele folkelige Bulder, og han vil til enhver Tid fejgt og energisk kæmpe for Landstingets ligeberettigede Stilling. Nu