Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/444

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

434

Liebe.

skarpt og kort til Orden. Han leder Afstemningerne med en Fart og en Formløshed, der tager sig lidt mærkelig ud i det ærværdige Ting, og navnlig er hans Maade at afskære en yderligere Forhandling paa yderst karakteristisk. „Da der Ingen har begjært Ordet, vil Debatten være sluttet, naar ikke Begjæring fremsættes nu” er den sædvanlige Formel og den ledsages af en Haandbevægelse, der ligefrem er advarende for enhver talelysten. I Reglen faar han afsluttet, naar han vil; men ellers afbryder han uden Barmhjærtighed Mødet Kl. 4½, og det er endog hændet, at en Taler har standset i sit Foredrag paa Formandens Foranledning, og udsat Fortsættelsen til et følgende Møde. Liebes Tone er altid kort og bestemt, og hans Optræden gjør et fast men tillige et noget søgt og unaturligt Indtryk.

Han er alt i alt en ypperlig Formand, og han forstaar ogsaa fortræffelig at lede Traadene udenfor Salen, hvad der dog vel er en nødvendig Betingelse for, at en Formand i Længden kan fylde sin Plads. I alle tvivlsomme politiske Tilfælde øver han en stor og betydningsfuld Indflydelse paa Tingets Flertal. Endelig repræsenterer han fortrinlig med al den Statelighed og Værdighed, som Stillingen kræver. Han er en udpræget Højremand med faste konservative Anskuelser, men det turde være mere tvivlsomt, om han kan siges at være nogen Ven eller egentlig Støtte for den nuværende Regjering.

Liebe er et ypperligt Hoved og har navnlig en ualmindelig hurtig og klar Fatteevne. Selv i meget indviklede Forhold har han straks Blik for det centrale og reder med sjælden Lethed Traadene fra hinanden. Han har derhos megen Aandsnærværelse og en ikke ringe Behændighed. Som Taler har han bevaret et noget advokatmæssigt Sving. Han taler let, hurtig og distinkt og er fuldstændig Herre saavel over sine Ord som sine Tanker. De smaa Taler, han holder fra Formandsstolen, udmærke sig altid ved en vis Finhed og søgt Elegance i Formen. Hans største Gave gaar dog i Retning af at dirigere, og ved mangen farlig Generalforsamling er man tyet til ham, fordi man vidste, at hans sikre Haand, hans Snarraadighed og Overlegenhed vilde være det bedste Bolværk imod oprørte Bølger, og man har i saa Henseende endnu aldrig forregnet sig.