Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/474

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

464

Carl Ploug.

vist aandrigt Skær. Han var ikke hensynsfuld og forlangte iøvrigt heller ikke selv Hensyn, men Modstanderne agtede ham og maatte agte ham; ti bagved alt stod Personen og Overbevisningen.

Ogsaa som aktiv Politiker har Ploug havt en indflydelsesrig og vigtig Stilling. Efter sin Deltagelse i den grundlovgivende Rigsdag stillede han sig ikke ved det første Valg; derimod stod han i 1852 paa Valgtribunen i Svendborg, men faldt for Seminarielærer Meier. Senere valgtes her den bekjendte Gaardfæster J. R. Jacobsen, og da denne i 1854 nedlagde sit Mandat, valgtes Ploug ved Kaaring uden Modkandidat. Det samme gjentog sig ved de to følgende Valg, men i 1858 stillede han sig ikke, og hermed ophørte da hans Folketingsvirksomhed. Derimod valgtes han i 1859 til Landstinget, hvor han senere uafbrudt har havt Sæde, først for den fyenske Landstingkreds og senere for Kjøbenhavn. Det er altsaa en meget lang Rigsdagsvirksomhed, Ploug kan se tilbage paa, og den har været baade ærefuld og betydelig.

I Folketinget spillede han ikke nogen fremtrædende Rolle, og han hørte egentlig heller ikke hjemme der. Heller ikke i Landstinget vilde det i Begyndelsen gaa for ham; de meget konservative Elementer saa noget mistænksomme til den røde Frihedsmand. Efterhaanden tilkæmpede han sig imidlertid en virkelig Indflydelse og har navnlig under de sidste Aars Kampe været betroet de vigtigste Hverv. Saaledes har han flere Gange været Ordfører for Landstingets Finantsudvalg og har løst denne vanskelige Opgave med Dygtighed. Ogsaa i Fællesudvalgene har han spillet en fremtrædende Rolle. I det hele lader han altid, naar Storpolitiken ligger for, sin Røst høre, og ogsaa i andre Sager af Betydning tager han jævnlig Del i Diskussionen. Han er derhos en meget flittig, omhyggelig og virksom Rigsdagsmand, og er at betragte som en Slags Fører for Tingets Mellemparti. Han er personlig meget afholdt og nyder i høj Grad baade Anseelse og Agtelse.

Ploug er ikke egentlig veltalende. Han har et tykt Mæle, en noget haard og klangløs Stemme, og han har ikke nogen fremtrædende Lethed ved at finde Ord. Men hans Tanker ere altid klare og hans Foredrag i Reglen velordnede. Som oftest