Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/484

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

474

Rosenørn.

I de 12 Aar, Rosenørn sad i Folketinget, var han et nyttigt og ganske virksomt Medlem. Han deltog vel sjælden i Diskussionen, men fulgte godt med og udfyldte et ikke ringe Udvalgsarbejde. Skønt konservativ af Fødsel og Opdragelse, havde han dog et liberalere Syn paa mange Reformer, end mange af hans Standsfæller, og den paalidelige og elegante Mand nød en ikke ringe Anseelse. Han valgtes i 1861 af Folketinget ind i Rigsraadet efter Lov af 2. Oktober 1855 og sad her indtil Novemberforfatningens Vedtagelse i 1863. Rosenørn havde den Gang Ord for at være en Mand med et meget sundt og forstandigt Blik; oversaa hans Øje end ikke store Vidder, saa saa det desto skarpere og ædrueligere paa den foreliggende Sag. Det var i det hele et tiltalende Eftermæle, Rosenørn satte sig som Folketingsmand.

I Ministeriet Frijs havde man i fire Aar slidt 3 Kultusministre op: Rosenørn-Theilmann, Biskop Kierkegaard og Provst Aleth Hansen. Man tyede da til den velansete Rosenørn, og den 22. Septbr. 1869 — samme Dag, Folketingsvalgene afholdtes — overtog han Kultusministeriet og forblev i denne Stilling, indtil Ministeriets Afgang den 28. Mai 1870. Som Kultusminister viste han sig som en Mand med et liberalt Syn og med en behagelig Optræden samt en fremtrædende Retfærdighedsfølelse. Det var som Minister at han under Kampen med Venstre udtalte de uforsigtige Ord, der siden i en fordrejet Form have suset om Ørerne paa Højre, og som han ganske sikkert ikke selv har ment i den Forstand, man udlagde dem, de Ord, at Venstre først skulde arbejde sig op til et Flertal, før det havde Krav paa Magten. Venstre blev hurtig efter et Flertal og har siden forgæves gjort det formentlige Krav gjældende.

Da Rosenørn gik af som Minister, betraadte han Embedsvejen. Allerede fra 1862, indtil han blev Minister, havde han været Direktør for Veterinær- og Landbohøjskolen og i denne Virksomhed lagt Dygtighed og administrative Evner for Dagen. To Maaneder efter sin Afskedigelse blev han Overpræsident i Kjøbenhavn, en af de smukkeste og behageligste Embedsstillinger herhjemme. Han overtog atter Direktørposten ved Landbohøjskolen, men afgav dog denne 2 Aar efter, hvorimod han endnu er Overpræsident. Som saadan er han Byens officielle Repræ-