39
Berg.
stilleren eller Ordføreren maa ofte i Talens Længde og Bredde vige tilbage for Berg.
Er Berg da nogen veltalende Mand? Ja og nej! Sæt en Fremmed ind paa Tilhørerpladsen, han vil strax være paa det Rene med, at Berg ikke er veltalende, og han vil forbavses over, at den Berg, der gaar saa stort et Ry af, ikke taler bedre. Lad derimod en stadig Tilhører dømme, han vil sige: „Jo, Berg er i Besiddelse af en vis Veltalenhed!” Det er vel sandt, at Organet er daarligt, ganske rigtigt, at det gjør Uret monotont og dyssende Indtryk at høre ham tale, naar han ikke er i Affekt, og det kan ikke bestrides, at det ydre Apparat i flere Henseender er mangelfuldt. Man har ofte ondt ved at høre ham, han sluger for mange Endelser, og Sprogbygningen er ikke ren og klar. Men trods alt dette er Berg i Besiddelse af ikke ringe Veltalenhed. Stoffet i hans Taler er lagt vel til rette, og han behersker det fuldstændig; han kan give sine Tanker et godt Udtryk, og han kan af og til, naar han bliver varm, hæve sig op til sand Patos. Der er derhos noget paa en Gang djærvt og vederhæftigt ved hans Foredrag, som giver et behageligt Indtryk af, at der staaer en ærlig Mand bagved. Naar hertil kommer, at han, med sin ualmindelige Indsigt i de fleste Sager, altid er „slagfærdig” og som oftest kan se og gribe Diskussionens Pointe, saa maa det indrømmes, at Berg raader over gode Evner som Taler.
Hans væsentligste Mangler ere en trættende Bredde i Foredraget og en Gjentagen af Betragtninger og Vendinger, der svækker Virkningen af ellers gode Taler. Dertil kommer, at Berg har en meget utiltalende polemisk Form. Hans tykke Selvbevidsthed er snarere taget til end taget af, og det er ham umuligt at føre en Kamp uden i en saarende, overlegen Tone og en tilsvarende Bestræbelse for at „aale” Modstanderen. Berg er altid paa Højden af det eneste rigtige, sande og fornuftige, enhver Modstander er en ubehjælpsom Klodrian, der ikke selv kan tænke, men trænger til et lille Kursus. Klein, der ellers nok er Mand for at klare sig, fandt det for ikke længe siden nødvendigt at nedlægge en almindelig Indsigelse mod Bergs Maade at polemisere paa, og Enhver, der kjender Forholdene, maatte give Klein Ret. Berg er ingen ridderlig Modstander,
