Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/50

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

40

Berg.

ikke tolerant og ikke hensynsfuld; man faar et Indtryk af manglende Dannelse, naar man hører ham i en varm Diskussion. Men en dygtig Modstander er han. Hans naturlige, fortræffelige Evner har han yderligere udviklet ved en Flid, der er højst ualmindelig, og denne Flid har givet ham et Overtag ved Indsigt i Sagerne, der nødvendigvis maa skaffe ham Indflydelse i en Forsamling som vort Folkething. Han er et stærkt Hoved med en god Hukommelse, og han er ikke bange for at give sig i Kast med de vanskeligste Opgaver. Han er alt i alt en højst habil Folkethingsmand.

Den samme Forskjel, der var paa den i sin Tid beskedne, dygtige og elskværdige Lærer og den senere saa vigtige Folkethingsmand, den samme Forskjel er der endnu paa Politikeren Berg og Privatmanden Berg. Den første er en agtværdig Personlighed, den sidste er ikke blot det, han er tillige en højst elskværdig Personlighed. Det opblæste, det selvsikre og intolerante falder da bort og giver Plads for en mild, medgjørlig og human Natur. Man kan ikke tænke sig en elskværdigere Privatmand end Berg, han er ligefrem erobrende. Man har vanskeligt ved at gjøre sig fortrolig med, at det er den samme Mand, der her er tjenstvillig, mild og hjærtelig, som i Folkethingssalen, i Udvalgsmøderne og ligeoverfor Folkeforsamlinger kan være saa hensynsløs og ubehagelig. Selv i hine Dage, da Alle bejlede til Skolelærerens Gunst, da endog Ekcellenser sled hans Trapper, selv da var han som Privatmand lige beskeden og elskværdig, medens han, som bekjendt samtidig, i Rigsdagen blev modigere og modigere.

Der er noget farligt ved disse bestikkende Egenskaber hos Privatmanden Berg, navnlig for politiske Modstandere; man ikke blot kommer til at holde af ham — det er der jo i og for sig ingen Fare ved — men man kommer uvilkaarlig let til at sympatisere med mange Betragtninger, han i Diskussionen saa fordringsløst og overbevisende forfægter. Hans overlegne Evner, hans Indsigt i Sagerne og hans Maade i en privat Samtale at føre sit Skyts i Ilden paa indeholder for mange en stor Fare, og det er ganske sikkert, at han som Privatmand har erobret sig mere trofaste Venner og maaske ogsaa paalideligere Tilhængere end som Politiker. I det hele staar Berg sig over