489
Mads Strandskov. — N. J. Termansen.
I Landstinget har han vist sig som en ganske forstandig Mand med et jævnt og ædrueligt Blik paa Forholdene. Han taler sjælden, men sker det, er det baade godt og lidenskabsløst. Venstremand af den radikale Art vil han vel udgive sig for at være, men han synes i Virkeligheden mere at være det af Navn end af egentlig Sympati. Vel er han ogsaa paa andre Punkter end paa Politikken mærket af Nutidens realistiske Strøm, men han er næppe udpræget hverken i den ene eller den anden Retning. I sin Hjemstavn nyder han baade Agtelse og Anseelse, og han har været betroet forskjellige Tillidshverv, som han alle har røgtet med Ære.
N. J. Termansen.
Gaardejer af Gammelby i det sydvestlige Jylland. Født den 15. Marts 1824.
Den mærkeligste Bonde, der sidder paa Danmarks Rigsdag, er utvivlsomt N. J. Termansen. Netop fordi han er en Bonde, er han et rent Fænomen. Gaa hen og hør et af de historiske Foredrag, som Termansen nu og da holder i „Dansk Samfund” eller lignende patriotiske eller humanistiske Foreninger, og Du vil slaa Hænderne sammen af Forbavselse og udbryde: „Er det en Bonde? Hvorfra faar han denne Kundskab, hvorfra det historiske Blik, hvorfra denne ejendommelige Gave til at rive med og elektrisere?” Ja, Sagen er nok egentlig den, at Termansen kun ved en Fejltagelse er bleven Agerbruger, og ogsaa skal være det ringe nok, medens hans utvivlsomme Anlæg, hans Lyst og hans Trang ene gaar i videnskabelig Retning, i Retning af den stille og grundige historiske Forskning. Tænk, om han fra Ungdommen af havde været ledet ind paa den Bane, hans Natur anviste, hvilken aandfuld og genial Videnskabsmand havde vi da ikke efter al Rimelighed havt! Nu er han Avtodidakt med alle en saadans Fortrin og Mangler, men han har som saadan bragt det vidt. Hans Liv gaar hen i en stille og flittig Gransken, og hans Værelse heri Kjøbenhavn tyder langt
