Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/503

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

493

de Thygeson.

ingen Ende vidste paa, en Mand, der endogsaa vakte Napoleon den Stores Opmærksomhed, da han ved et Malerisalg stadig overbød Kejseren paa et berømt Maleri. Nu er det gaaet tilbage for Slægten, og af dens tidligere saa rige Besiddelser er kun 44 Tdr. Tiendehartkorn og en lille Fideikommiskapital tilbage. Stammefaderen blev adlet i 1776 og oprettede i 1784 Stamhuset Mattrup. Nu bor Slægtens Hoved paa det beskedne men yndige Damgaard ved Fredericia.

Kammerherre de Thygeson kom først ind paa den politiske Løbebane i 1864, da han valgtes til Medlem af Rigsraadets Landsting, hvor han dog kun tog ringe aktiv Del i Lovgivningsarbejdet. Han viste sig imidlertid som en samvittighedsfuld og omhyggelig Mand, der fulgte Politikken med Interesse og til enhver Tid lagde en forstandig Betragtning og en overordentlig Paalidelighed for Dagen. Denne sidste Egenskab skyldtes det vel nærmest, at han den 26. Septbr. 1868 blev kongevalgt Medlem af Landstinget, hvilken Hædersplads han siden har indtaget.

I de forløbne 14 Aar har han kun saare sjælden taget Del i Diskussionen, ligesom han i det hele synes at have nogen Sky for det mundtlige Ord, men iøvrigt har han paa en ærefuld og taktfuld Maade røgtet sin Gjerning. Han skal have et sundt og praktisk Blik og har udprægede konservative Anskuelser, noget, hans Stemmegivning tydelig nok bærer Vidne om. Fra Karakterens Side er han en sand Hædersmand, der nyder stor Agtelse og Anseelse i alle Kredse.

Som Klitinspektør udfoldet han en anerkjendelsesværdig Virksomhed for Sandflugtens Dæmpning samt Træplantningen i Klitterne, og ligeledes som Formand for den jydske Kystsikringskommission har han indlagt sig Fortjenester.