Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/504

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

494

N. E. Tuxen.

N. E. Tuxen.

Direktør ved Orlogsværftet. Født den 21. Novbr. 1810.


Slægten Tuxen har igjennem mange Led tilført vor Marine udmærkede og højtfortjente Mænd. Den danske Søkrigshistorie gjemmer ærefulde Navne af Slægten, og de nuværende Bærere have dels paa Administrationens og dels paa Historieskrivningens Omraade vundet fortjent Anerkjendelse.

Direktør N. E. Tuxen tog meget tidlig Del i vort politiske Liv. Han valgtes som Kaptajnløjtnant i Hovedstadens ellevte Kreds til Medlem af den grundlovgivende Rigsdag, og besejrede ved Valget baade Grundtvig og Baron Dirckinck-Holmfeldt. Ved det første Valg efter at Grundloven var vedtagen, stillede han sig ikke, hvorimod han i 1852 valgtes i Kjøbenhavns niende Kreds. Han gjenvalgtes ved de to Opløsningsvalg i 1853, men udtraadte i 1854 under Kampen med Ministeriet Ørsted og afløstes af Tømmermester Kayser. I 1855 stillede han sig i Frederikssund og valgtes her denne ene Gang, men stillede sig ikke oftere. Han var et flinkt og virksomt Medlem af Folketinget, og det var en Anerkjendelse af hans Betydning, at han den 8. Januar 1856 af Folketinget valgtes ind i Rigsraadet efter Lov af 2. Oktbr. 1855. Saa holdt han sig i mange Aar udenfor den politiske Virksomhed, indtil han den 12. Decbr. 1873 hædredes ved Udnævnelsen til kongevalgt Medlem af Landstinget. Som saadan har han nu siddet 9 Aar i Tinget og taget en ret virksom Del i dets Arbejder. Som Taler optræder han ikke ofte og har ogsaa her baade Formen og Stemmen imod sig, men Indholdet er altid meget godt, og navnlig paa det maritime Omraade har han ydet Bidrag af stor Værdi. Her anses han med Rette for en Autoritet.

Tuxen er en meget velbegavet Mand med betydelige Kundskaber ogsaa udenfor hans Fags Omraade. Han er saare elskværdig, brav og rettænkende, agtet og afholdt af alle. Der er ingen, der nærer Tvivl om hans ægte konservative Anskuelser, men det kan nok være, at han paa det politiske Felt mere er en Fredens end en Krigens Mand og derfor er tilbøjelig til at tage