507
Falbe-Hansen. — H. J. Hansen
udfoldede her en fortrinlig Virksomhed. I 1874 blev han Lærer i Nationaløkonomi og Statistik ved Officersskolen, og derefter i 1877 Professor i Statsøkonomi ved Kjøbenhavns Universitet. I denne Stilling har han allerede vundet et smukt Navn; han er en flittig og omhyggelig Universitetslærer, der har stillet sig i et godt Forhold til de studerende. Han er Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og af Bestyrelsesraadet for Forsikringsselskabet „Danmark”. Allerede for nogle Aar siden var der Tale om ham som Politiker, og Venstre søgte af al Kraft at kapre den ikke karakterstærke og noget venstresindede Mand. Han stod dog den Gang imod, men den 24. Maj i 1881 stillede han sig i Odense paa et liberalt Højreprogram og valgtes, ligesom han ogsaa kaaredes i Juli s. A. Han hører vel til Højre i Folketinget, men regnes ikke blandt de meget befæstede eller paalidelige. Af det nuværende Ministerium er han nærmest en Modstander og har i sine Taler ofte angrebet i al Fald dets finantsielle Styrelse. Han taler meget godt og klart, men er ikke fri for en Tilbøjelighed til at lefle lidt for det „Folkelige”, hvilket naturligvis har skaffet ham Sympati i Venstre. Et ypperligt Hoved er han og en særdeles dygtig Mand, der er anvendelig paa mange Omraader, men hans Karakterstyrke staar næppe paa Højden af hans Evner.
Hansen, Hans Jørgen, Lærer i Siir ved Holstebro, er født den 12. Juni 1843. Da den moderate Venstremand Jakob Madsen ikke længere ønskede at modtage Valg i Holstebrokredsen, maatte Venstre se sig om efter en anden Kandidat i denne sikre Venstrekreds, og Blikket faldt da paa den radikale Lærer Hansen fra Siir, der i den lokale Agitation havde vundet et vist Navn. Han blev altsaa udset til Kandidat den 24. Maj 1881, og uagtet baade Højre og de Moderate stillede en Modstand paa Benene, vandt han dog paa Valgdagen en let og afgjørende Sejr. Ogsaa ved Julivalget viste han sig absolut urokkelig, og han maa vistnok nu anses for grundmuret i Kredsen. I Folketinget har han ikke spillet nogen Rolle, men har trolig fulgt de Radikale og har flere Gange havt Ordet for ganske forstandige og jævne Udtalelser, hvori dog det seminaristiske Sving og en paafaldende Snæversynethed, parret nu og da
