515
Monrad.
Kongen Petitionen. Saaledes var Monrads politiske Daab og ligesaa uventet og pludselig den var, ligesaa gjennemsyrende blev den. Fra den Tid var han Politiker og var det først og fremmest. Han blev nu Medredaktør af „Fædrelandet” og skrev fortræffelige Artikler heri, han udgav nogle mærkelige politiske Flyveblade og redigerede fra 1843 til 1846 „Dansk Folkeblad”. Samtidig tog han levende Del i den ved Begivenhederne i den slesvigske Stænderforsamling vakte nationale Bevægelse, var kort, sagt paafærde allevegne, hvor det politiske og nationale Element spillede ind med. Han blev snart meget populær og valgtes i 1841 til Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn.
Saa søgte han Præstekald og befordredes den 23. Septbr. 1846 til Sognepræst for Vester-Ulslev paa Lolland. I denne Stilling blev han, der imidlertid var bleven Stænderdeputeret i Roeskilde, dog ikke længe, ti med Kristian den Ottendes Død og de derefter følgende skæbnesvangre Begivenheder tændtes Frihedslyset herhjemme, og der var da anden Brug for en Mand som Monrad. Efter de bevægede Kasinomøder, til hvilke han var Medindbyder, og det derpaa følgende store Folketog til Kongen blev Martsministeriet dannet, og i dette fik den 36aarige Monrad Sæde som Kultusminister. Det blev dette Ministeriums Opgave at træffe de første Foranstaltninger til det slesvig-holstenske Oprørs Underkuelse, og umiddelbart efter Sejren ved Bau at tage Kampen op med Preussen og flere mindre tyske Stater. Det var en saare vanskelig Opgave, men den løstes fortræffelig. Med det Kjendskab, man senere fik til Monrad, vil man nu vide, at han havde sin ærefulde Andel heri. Paa det legislative Omraade blev det Ministeriets Opgave at udarbejde de gjennemgribende Lovforslag, der skulde forelægges den den 23. Oktbr. 1848 sammentrædende grundlovgivende Rigsforsamling. Herigjennem fik Monrad, den af alle anerkjendte afgjørende Indflydelse paa Grundlovsudkastet og paa Valgloven, og dette gav ham Ret til at indtage den fremtrædende Plads, han fik paa Konstantin Hansens berømte Billede af Rigsforsamlingen.
Den 15. November 1848 gik Ministeriet af, og i det omdannede Kabinet fik Monrad ikke Sæde. Derimod udnævntes han i Februar 1849 til Biskop over Lolland-Falsters Stift. Medens Monrad ikke deltog i den grundlovgivende Rigsdags
