43
Klavs Berntsen.
Berntsen blev hurtigt en betydelig Mand i „det forenede Venstre”, han kaaredes særlig til Rejseagitator, og han og de to fynske Kolleger Anders Tange og Hans Madsen beæredes i Venstrepressen med det hædrende Navn: „De tre fynske Frihedshelte”. Disse tre Helte droge altsaa paa Tog og deltog i mangen varm Skjærmydsel. Venstrebefolkningen tilkjendte snart Berntsen Sejrspalmen, og det lader sig heller ikke bestride, at han paa et Folkemøde er en Mand, der forstaar sine Ting. Han har den tilstrækkelige Ugenerthed — Dristighed ville maaske nogle kalde det — den tilstrækkelige Hensynsløshed og en ualmindelig Evne til at lave Vitser og „gjøre Grin”. Dertil kom en smuk Personlighed, en vindende Fremtræden og stor „Geläufigkeit” i den mundtlige Procedure lige overfor Vælgerne. Intet Under, at han vandt deres Overbevisning, deres Stemmer og Hjærter.
Af alle de Mænd, Venstre har sendt paa Korstog, er der maaske ikke en eneste, der naar Berntsen i Evnen til at elektrisere og tildels fanatisere en Folkeforsamling. Men i samme Grad, som han vandt Lavrbær paa de landlige Valpladser, i samme Grad steg selvfølgelig Forventningen til en tilsvarende mægtig Indflydelse paa Rigsdagen. Her skuffede han imidlertid alle Forventninger, her gik Glansen af ham og alt det store fortog sig, saa at der kun blev en lille, jævn Mand tilbage. Berntsen mangler i Folkethingssalen den Baggrund, hans Begavelse kræver. Hvis der var en livlig og en ham velvillig Tilhørerkreds, saa var han maaske i Stand til oftere at slaa sig op, men som det nu er, falde Vitserne og Løjerne til Jorden, og Taleren gaar samme Vej. Han har selv Følelsen deraf, og det trykker ham; han søger da i sin Fortvivlelse at give sin Tale et lunefuldt og et aandrigt Sving; men det er i den Grad forlorent, at hele Personen og hele Talen under Foredraget omgives med et Uvederhæftighedens Skjær, der maa ødelægge. Han bliver da altid et sikkert Bytte for sine Modstandere, og Berg har mere end en Gang vundet en alt for let Sejr ved i en Debat at ride Berntsen til Vands.
Berntsen taler let og flydende, og hans Person og Organ tager sig godt ud i Debatten; men den Mangel paa Alvor og Tilforladelighed, som hans Taler gjøre Indtrykket af, bringer
