Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/532

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

gamle Dage, saa Monrads fine og sarte Natur kan let blive generet af ilde Berøringer.

Men hvordan det nu end gaar, er det, altid en Vinding for en lovgivende Forsamling at faa en saadan Kapacitet i sin Midte, og det danske Folketing trænger i høj Grad til aandelig Tilvækst. Alle maa ønske, at Monrad ikke vil føle sig skuffet, men være istand til at virke med sin gamle Kraft. Sker det ikke, vil man beklage det og ham, men man vil alligevel erkjende, at han er en af Landets største Mænd, en storslaaet Personlighed, der under gunstige Vilkaar kunde have udfoldet en Virksomhed, større end nogen andens. Det har han vist.

Nyholm, H. C., Ejer af Ellinggaard i Vendsyssel, er født den 29. April 1832. Hans Fader var den bekjendte Etatsraad Nyholm til Baggesvogn, der baade som Stænderdeputeret, som Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling og som Landstingsmand deltog i vort politiske Liv. Sønnen følte sig ogsaa tidlig tiltrukken af Politiken, og stillede sig i 1861 ved Folketingsvalget i Vrejlev, men faldt. I 1864 forsøgte han sig forgæves i Hjørring, men under Grundlovskampen i 1866 naaede han Valg sidstnævnte Sted. Han blev dog kun i Folketinget i en Valgperiode og kom ikke til at spille nogen Rolle. I 1869 stillede han sig ikke, men i 1872 og 1873 var han Højres Kandidat ved Valgene i Hjørring, men bukkede begge Gange med meget smukke Minoriteter under for Jungersen. Hans Udtalelser vare dog allerede den Gang saa blakkede, at mangen Højremand hellere saa Jungersen valgt, end ham. Saa svingede han efterhaanden helt over i Venstre, og da Redaktør Vogelius ikke længere saa sig istand til at repræsentere Frederikshavnskredsen, blev Nyholm den 24. Maj 1881 opstillet som Venstres Kandidat og vandt en afgjort Sejr. Ved Julivalget stod han uden Modkandidat. Han kom ind paa Rigsdagen paa et højst bevæget Tidspunkt, og han troede om sig selv, at han var kaldet til at spille en Rolle, og fik andre til at tro det samme. I det vigtige Fællesudvalg i 1881 blev han ved Højres Hjælp sat ind som et mæglende Medlem, men det viste sig snart, at han paa ingen Maade var den rette Mand under en saa vanskelig Situation. Han har i Folketinget udmærket sig nogle