Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/533

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

523

H. E. Nyholm. — L. C. Nyholm.

Gange ved at tale højst ungdommelig og i en Tone og en Form, der har været særdeles „folkelig”. Han er et godt Hoved og taler let, men han vil aldrig faa Betydning eller vinde rigtig Tilslutning, fordi han mangler det Vederhæftighedens Præg, der dog endnu er nødvendigt for at slaa an. I Vendsyssel har han spillet en betydelig Rolle dels som Amtsraadsmedlem og dels i Landboforeningerne. Han er Formand for Repræsentantskabet for den nørrejydske Kreditforening for Landejendomsbesiddere.

Nyholm, L. C., Hofjægermester, Kaptajn, Ejer af Bangsbo ved Frederikshavn, var født den 27. August 1823. Han gik den militære Vej og blev en dygtig Kaptajn i Ingeniørerne, hvor han nærmest fik med Vejanlægene og med Havnevæsenet at gjøre. I 1869 stillede han sig ved Folketingsvalget i Hjørring og sejrede over Knud Dybro, dog kun med 4 Stemmers Overvægt. Han blev ikke i Rigsdagen mere end en Valgperiode og spillede ingen videre Rolle. Saa henledede han Opmærksomheden paa sig ved sin Deltagelse i den gode Forretning, der blev gjort om Kallundborgbanen, og han vandt her paa en let Maade en Formue, for hvilken han kjøbte Herregaarden Vangsbo. Han holdt sig i mange Aar helt udenfor Politiken, men iblandt hans Omgang var det ikke ubekjendt, at han, ligesom andre Nyholmere, efterhaanden havde faaet Sympati for Venstre. Ved Valget den 24. Maj 1881 opstilledes han da ogsaa af Venstre i Aalborg og slog den dygtige Avditør Steffensen, og ved Valget i Juli vandt han en endnu større Sejr. Paa Rigsdagen kom han ikke til at spille nogen Rolle. Han talte flere Gange og altid forstandig og meget moderat. Frederikshavns Havneprojekt interesserede ham levende, og han virkede ivrig herfor. Han nærede som Politiker overordentlig moderate Anskuelser og var en medgjørlig og human Mand. Han var et godt Hoved og ganske original, og han var en ualmindelig elskværdig og brav Mand, der da ogsaa var almindelig afholdt. En hidsig Sygdom bandt ham længe til Sygelejet, og for den bukkede han omsider under den 7. Juni 1882. Hans Minde vil blive agtet og æret af alle Partier.