524
Ousen. — Roed. — Schou.
Ousen, Jens, Gaardejer af Igum ved Fredericia, er født den 29. November 1845. Han havde været en flink Elev paa en Højskole og var derefter bleven en dygtig Landmand. Som Sogneraadsformand og i andre kommunale Hverv vandt han hurtig et anset Navn. Hans alvorlige Natur og hans særdeles brave Karakter gjorde ham baade agtet og afholdt. Ved Valget den 24. Maj 1881 vilde Kredsens fortræffelige Højrerepræsentant, Højesteretsassessor Smith ikke stille sig igjen, og Venstre fik derved et grundet Haab om at tilbagevinde Kredsen. Højre opstillede Redaktor H. Wulff fra Kjøbenhavn, medens Venstre samlede sig om Jens Ousen. I den hidsige Valgkamp tog denne saa godt som ingen Del, og det var klart, at den politiske Virksomhed ikke laa for ham, ligesom han vel egentlig heller ikke havde Lyst til den. Han viste sig som en tung og ubehændig Taler, uden Kjendskab til Forholdene, men hans Navn var nok til at samle Bøndernes Stemmer, og han vandt Sejr paa Valgdagen. Ogsaa den 26. Juli sejrede han efter en meget kraftig Modstand fra Højres Side. I Folketinget har Ousen slet ikke talt og har heller ikke røbet videre Interesse for Gjerningen. Han nærer meget moderate Anskuelser og er en Overenskomstens Mand; men han erkjender selv, at han ikke er anlagt for politisk Virksomhed.
Roed, Poul, Kjøbmand i Kolding, er født den 17. November 1845. Han var en aldeles ukjendt Mand, der kun havde taget en underordnet Del i den lokale Agitation, da han den 26. Juli 1881 pludselig faldt ned som Venstres Kandidat i Vonsildkredsen og slog Proprietær Bay. Hverken hans Valgkampagne eller hans Rigsdagsvirksomhed bærer Vidne om særlige politiske Anlæg eller om nogen dybere Indsigt i Sagerne. Han har næsten ikke talt i Tinget, men har trolig ved Afstemningerne fulgt Bergs Parole. Han er vist en skikkelig og jævnt begavet Mand, men om han nogensinde bliver en nyttig Rigsdagsmand turde være meget tvivlsomt.
Schou, Philip, Cand. polyt. og Fabrikdirektør i Frederiksberg, er født den 10. Juli 1838. Da Hall paa Grund af Helbredshensyn maatte opgive sin Rigsdagsgjerning, gjaldt det
