45
J. Bertelsen.
nogen Agitation sit Valg til Folkethinget, men kun den almindelige Anseelse og Agtelse, han har vidst at erhverve sig i sin Hjemstavn.
Bertelsen var en fattig Tjenestekarl, for hvem Fremtiden ikke stillede de lyseste Udsigter, men han passede med Flid og Nidkjærhed sin Dont, samtidig med at han plejede boglige Sysler. Han blev Soldat og vandt i Tjenesten sine Foresattes Yndest i den Grad, at han en Tid skal have aspireret til en Kavalleriløjtnants pyntelige Uniform, men han opgav denne Aspiration, blev ved sin Læst og fik en Præstegaard i Forpagtning. Nu saa man det usædvanlige Syn, at en Præstegaardsforpagter laa inde i Kongens Kjøbenhavn for at tage Præliminæreksamen og derefter dansk juridisk Eksamen. Ved ihærdig Flid naaede han Maalet, han er Examinatus juris. Saa blev han Sagførerfuldmægtig i Aalborg, og det var i denne Stilling, at Venstremændene i Hjørring Amts 5te Valgkreds kastede Blikket paa ham. Hans Navn var flere Gange fremme, men først den 25. April 1876 stillede han sig uden nogen som helst Støtte fra Agitationens Side og valgtes med Glans. Hans Forgænger var Skolelærer J. P. Jensen, en begavet Mand, om hvem en Meningsfælle har ytret, at Jensen var født veltalende, men talte aldrig — en psykologisk Mærkelighed.
Bertelsen sluttede sig straks til det forenede Venstre og staar nu i de „Moderates” Lejr. Han holder sig meget tilbage og tager yderst sjælden Del i Forhandlingerne. Han taler tungt og ubehændig og har Vanskelighed ved at give en tit fornuftig Tanke et klart Udtryk. I Udvalgene skal han være flink, navnlig saa længe Diskussionen føres i Samtaleform: han synes ligefrem at sky sammenhængende Foredrag. Ogsaa paa Folkemøder taler han daarlig, og det er saaledes heller ikke den Evne at kunne bedaare og bestikke en Forsamling, han skylder sit Valg. Det hviler paa en solidere Grund: et Agtelses- og Tillidsforhold mellem ham og hans Vælgere.
Bertelsen er en ung Mand med et aabent og tiltalende Ansigt; over hans Person hviler et Skjær af Fordringsløshed og Beskedenhed, som passer godt til hele hans Færd. Han er almindelig afholdt som en i enhver Henseende brav og honnet Karakter, og de, der kjende Manden nærmere, paastaa, at han
