Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

48

Bille.

Krigen endte, besluttede han at fortsætte denne Virksomhed under en anden Form, og til den Ende søgte han brugelige Medarbejdere. Han kjendte Levy og spurgte denne til Raads med Hensyn til Valget af saadanne, som han ganske naturligt søgte blandt unge Studenter. Levy udpegede da Bille og Prahl. Det var en lykkelig Anvisning; thi den skabte to Stjærner paa vor hjemlige Journalistiks stjærnefattige Himmel, to Stjærner af sjælden Klarhed og Glans, der tilmed paa en ejendommelig Maade supplerede hinanden. Medens Bille paa alle indre Omraader lagde mærkelige Evner for Dagen, viste Prahl sig som et ualmindeligt Talent paa de udenlandske Oversigters Omraader, hidtil enestaaende og uovertruffet her hjemme.

De to unge Studenter bleve antagne, men Redaktionen vedblev at være anonym. Det fortælles, at Bestræbelserne i Begyndelsen gik ud paa at finde de bedste Anekdoter og Smaahistorier til Spaltefyld, og at Prahl først med dette beskedne Formaal for Øje begyndte at tumle med Udlandets Presse, i hvilken han senere skulde erhverve saa stor Indsigt. Saa fortælles der videre, at Bille en glad Dag overraskede sine Medarbejdere med Erklæringen om, at nu vilde han skrive en alvorlig politisk Artikel. Almindelig Forbavselse og Spørgsmaal, om han var bleven gal. Men Bille afleverede sin Artikel, den gik og gjorde Lykke, og den blev Forløberen for en Række glimrende Artikler, der livfuldt, aandfuldt og dygtig behandlede de forskjelligste politiske og sociale Forhold. Det lille uansete Blad slog igjennem, og det varede ikke ret mange Aar, inden det var det mest læste og mest toneangivende Hovedstadsblad. De to unge Studenter fortsatte imidlertid deres Eksamensstudium, og en Dag sad den meget omtalte Redaktør af „Dagbladet” ved det grønne Bord for at prøves i den Retsvidenskab, han allerede var begyndt at fortolke i sit Blad. Prøven faldt godt ud, han hentede sit Laud. Saa kom hans Navn til at staa paa „Dagbladet” og dermed var det indrangeret blandt de offenlige Navne, viet til Besudling og Lovprisning.

„Dagbladet” blev et mægtigt, et betydningsfuldt Blad. Med Vind i Sejlene og for en gunstig Bør blev det baaret op paa Toppen af Tidens Bølge, og med en eminent Fører, en